Den danske folkeskole har i løbet af de sidste 40-50 år gennemgået store forandringer, bl.a. som en konsekvens af de demokratiseringsprocesser, der er sket i skoleregi. En af de mest centrale forandringer kan karakteriseres ved, at skolens revir er blevet langt sværere at afgrænse, fysisk som mentalt. Vi har valgt at eksemplificere udviklingen med tre eksempler: De mange aktører (politiske, professionelle, kommercielle) som betyder nye hensyn og forhandlinger i opfattelsen af, hvad der er og gøres i skolen. Skole-hjem relationen udfordrer spørgsmålet om, hvem der tager styring og hvem der opdrager og tager ansvar, i forhold til ro og orden, trivsel, sundhed mm. Leg og læring er blevet et ideal i undervisningen, men hvilke konsekvenser får det for forventninger til skoleliv og grænsen mellem skole- og fritidsliv? I workshoppen vil vi med afsæt i de tre eksempler lægge op til diskussion af, hvilke konsekvenser de flydende grænser får, f.eks. i udfordringer af de etablerede kategorier om skolen.
I denne workshop præsenteres nogle af de centrale ideer i den danske tænkning om skolen og dens opgaver. Workshoppen knytter an til arbejdet med en pædagogisk idehistorie i dansk perspektiv der supplerer det mere rent historiske projekt om dansk skolehistorie. Nogle centrale ideer der præsenteres og diskuteres er:
Er skolens tid som ide ved at være forbi og hvad erstattes den af?
Tværgående samarbejde mellem musikskolelærere og folkeskolemusiklærere kan berige arbejdet, når fokus flyttes fra det institutionelle fokus til den fælles musikpædagogiske praksis rettet mod eleverne – med børnene i fokus. Man kan samarbejde på mange forskellige måder. Workshoppen giver eksempler, fra udviklings- og forskningsprojekter, på hvilke didaktiske opgaver man samarbejder om, og hvilke man ikke samarbejder om. Når samarbejdet foregår på et højt undervisningsfagligt niveau og udnytter den specialisering, der er mellem forskellige professioner, er der et meget stort potentiale, med betydning for elevernes læring, for inklusion og for muligheden for undervisningsdifferentiering. Det gælder også i andre samarbejdsrelationer fx mellem musik og andre fag i skolen eller mellem musikpædagoger og pædagoger i dagtilbud osv.
Klimaforandringer, bæredygtig udvikling og sundhed er aktuelle globale problemstillinger, som folkeskolen nødvendigvis må forholde sig til. Sundhed og bæredygtighed indgår i dag i undervisningen som tværgående emner, der skal integreres på tværs af fag og klassetrin. Med skolereformen er der sat yderligere fokus på trivsel, idræt og bevægelse og en åbning af skolen mod omverdenen. Men hvordan griber kommunerne og skolerne bedst arbejdet an - organisatorisk, kulturelt og didaktisk? Og hvordan styrkes skolen som en aktiv medspiller i udformningen af sundhedsfremme og bæredygtig udvikling, frem for en passiv modtager af eksternt definerede mål? På denne workshop belyser og diskuterer forskere fra AU Ideas forskningscenteret Sundhedsfremmende bæredygtig skoleudvikling (www.shs.au.dk) disse spørgsmål ud fra såvel international forskning som centerets egen forskning i kommunernes og skolernes arbejde med sundhedsfremme og bæredygtig udvikling i Danmark.
Med afsæt i et forskningsprojekt om idrætsklasser og talentudvikling i folkeskolen giver denne workshop viden om potentialer og dilemmaer knyttet til talentudvikling i udskolingen. Workshoppen ser på nogle af de modsatrettede hensyn, som eliteidrættens organisationer og folkeskolen skal tage i deres samarbejde. Det drejer sig som bl.a. om at talentudvikling både skal udvikle idrætsfolk, der kan vinde guld til Danmark og udvikle hele idrætsmennesker, samtidig med at folkeskolen både skal uddanne fremtidens arbejdskraft og forestå elevernes alsidige udvikling. På workshoppen diskuterer vi hvordan idrætsklasserne påvirker undervisningen og det sociale liv i klassen, samspillet mellem klasserne og skolen som sådan, og på den anden side, hvordan idrætsklasserne spiller ind på den måde talentudvikling finder sted i klubberne. Workshoppen lægger med andre ord op til en drøftelse af, hvilke nye former for samspil mellem skole og aktører udenfor skolen, talentudviklingen skaber og disses implikationer.
Alt for mange drenge havner på kanten af fællesskabet og falder igennem det traditionelle skolesystem i Danmark. Derfor startedes Drengeakademiet i 2013, et sommertilbud til 100 14-15-årige drenge i folkeskolens 8.klasse, indstillet af PPR rundt om i hele landet. Drengene var på forskellig vis ”på kanten af samfundet” og havde det til fælles, at de alle havde det svært i skolen. Udover et sommerophold, omfatter Drengeakademiet et mentorforløb i 9. klasse og aktiviteter i kommunerne, der på længere sigt skal overtage projektet helt. Målet er at eleverne, efter mødet med Drengeakademiet, kan deltage i og være inkluderet i den almindelige folkeskole og derefter videre på en ungdomsuddannelse. Men hvordan går det så? Poul Nissen og Frans Ørsted Andersen fremlægger resultaterne af deres følgeforskning til diskussion i workshoppen.
De nationale test er nu blevet en virksom del af den danske folkeskole. Med folkeskolereformen lægges der op til, at de nationale test skal måle to ud af tre formulerede resultatmål. Dette oplæg tager udgangspunkt i et projekt om betydninger af deltagelse i og omkring de nationale test. Teoretisk tages der udgangspunkt i en forståelse af mennesker som deltagere i sociale fællesskaber, og det er i dette lys, at de nationale tests betydninger for børns og voksnes deltagelse i folkeskolens praksis forstås. Projektets materiale består af observationer og interviews af såvel lærere og elever. Oplægget vil fokusere på analyser, der peger hen på, at test ikke er et simpelt redskab til at måle børns dygtighed med. Derimod peges på børns deltagelse i kompleks testpraksis. Med dette udgangspunkt viser analyserne følgende to pointer; 1) Hvordan børns positioner i deres fællesskaber får betydning for deres deltagelse i testsituationer, 2) Hvordan test som betingelse kan få såvel fællesskabende, kategoriserende og individualiserende betydninger set fra forskellige børns perspektiver.
Den nye skolereform indeholder en række ændringer i den praktiske tilrettelæggelse af skolehverdagen, som er tænkt til skal bane vejen for nye og bedre muligheder for eleverne i folkeskolen. En del af disse ændringer er baseret på rene myter om eksisterende vilkår for at opretholde en god folkeskole, fx om Danmarks faktuelt fine placering, internationalt i 4. klasses matematik og naturfag, som den nyligt afsluttede produktionskommission fejlagtigt omregner til en international bundplacering. Fx om myten, som politikere klamrer sig til, at ca. 16-20% af de unge har så dårlige faglige kundskaber i matematik og naturfag, at de ikke magter at gennemføre en ungdomsuddannelse. Fx myten om, at flere timer i en udvidet undervisningstid øger elevernes faglige niveau, en myte, som allerede i december 2013 ved Danmarks deltagelse i internationale undersøgelser i matematik, naturfag og læsning burede have været død. To store undersøgelser bliver benyttet som grundlag for workshoppens gennemgang af disse tre myter, og det diskuteres, hvad grunden kan være til, at myterne af politikere og nogle skolefolk ophøjes til at være en slags sandhed, når man vil være reformator.
Denne workshop stiller skarpt på 3 centrale styrings- og ledelsesudfordringer i skolen. Vi tager afsæt i, at Folkeskolen forventes at løse stadig mere komplekse opgaver, og ledere, lærere, elever og forældre tildeles ansvar for disse. Pia Bramming diskuterer ”teamorganisering” som ledelsesudfordring, idet en række komplekse beslutninger omkring brug af tid og afvejning af modsætningsfyldte krav, ikke uproblematisk, flyttes til et lærerteam. Lonni Hall forholder sig til sammenhænge mellem ”læringsledelse” og elevernes læringsudbytte og en diskussion mellem effekten af den transformative, instruerende og distributive ledelsesform tegner sig. Under overskriften ”hyperansvar” viser Hanne Knudsen, at forældrene inviteres til at se sig selv gennem skolens øjne og tage et personligt ansvar for deres barn og barnets klasse. Hun analyserer i forlængelse af dette, hvad der sker med det personlige ansvar, når det gøres til genstand for styring.
Med reformen øges betydningen af at kunne tænke strategisk og udviklende om skolernes bygningsfysik og elevernes og lærernes undervisnings- og læringsmiljø. Hvad er mulighederne, hvad er faldgruberne, når der skal ledes på elevernes læringsudbytte gennem brugen af rum og interiør? Workshoppen opridser kort status på feltet: Hvordan arbejdes der i forvaltninger og på skolerne med at trimme bygninger; og hvad kan man med forskningsoptikker på skolen som organisation og skolens hverdag og rytmer stille af konstruktive spørgsmål til dette arbejde? Herefter bliver workshoppen ’arbejdende’: Gennem at arbejde med plantegninger fra deltagernes skoler forholder vi os til brugen af deltagernes skoler. Enkle og anvendelige spørgsmål introduceres og vi analyserer samspil mellem rum, skolens rytmer, skolens kategoriseringspraksisser og (klasse)ledelsespraksisser. Forud for workshoppen vil deltagerne få mulighed for at overveje egne brug af rum. Deltagerne vil modtage en mail fra worksholderne herom.
’Uddannelse og job’ er et obligatorisk emne i den nye Folkeskolelov. Tidligere hed emnet UEA, og den nye titel afspejler, at det fremadrettet skal have en mere central placering og prioritering. Men hvorfor er dette emne overhovedet vigtigt? Hvorfor skal der arbejdes med ’Uddannelse og job’ gennem hele skoleforløbet? Hvordan kan der arbejdes på en måde, så det får betydning for elevernes læring? Og hvordan kan arbejde med ’Uddannelse og job’ få betydning for uddannelsesparathed? Denne workshop præsenterer delresultater fra en ph.d. undersøgelse af uddannelses- og erhvervsvejledning i udskolingen og fra Undervisningsministeriets og UU Danmarks SATSpuljeprojekt ’Unge på Tværs’. Begge projekter byder på interessante indsigter: Hvordan kan rollefordelingen mellem lærere og vejledere være? Hvordan kan vejledningen være organiseret? Hvad får (eller ikke får) eleverne ud af det? Hvordan kan læringsudbyttet af de ressourcer, der i dag anvendes, forbedres?
I denne workshop er der fokus på et interventionsforløb, hvor eleverne udvikler en tematisk blog til en ”kunde”, som er elever i en anden klasse, nationalt eller i udlandet. Forløbet bygger på følgende læringsfremmende kriterier: Projekt- og problemløsningsbaserede aktiviteter med særligt fokus på det entreprenørielle og kontakten til omverdenen, indholdsbaseret, kommunikativ undervisning, høj elevaktivitet, kollaborative arbejdsformer, tætte samspil mellem klasserummet og den virtuelle og reelle virkelighed. Forløbet lægger op til at eleverne er med-didaktiserende i deres anvendelse af IT, idet de selv producerer materiale og bestemmer materialets indhold og udformning på basis af nogle retningslinjer. Projektet har et dobbelt formål: dels at implementere læringsrige, multimodale sammenhænge for eleverne som giver anledning til såvel faglig, sproglig og it-mæssig kompetenceudvikling, og dels at udvikle pædagogiske platforme for fornyet lærerpraksis og kompetenceudvikling for lærerne.
Workshoppen udfordrer den gængse opfattelse: ”jo mere skole-hjem-samarbejde jo bedre”. Vi har udforsket relationen mellem skole og hjem som en del af hverdagslivet og ud fra et barndoms- og familieperspektiv. Undersøgelsen bygger på etnografiske feltarbejder og interviews. Med dette afsæt diskuteres i tre korte oplæg de udfordringer og dilemmaer skole-hjem-samarbejdet rummer for børn, unge, forældre – og lærere.
