Der har over de senere år været et stigende fokus på betydningen af personlighed og personlighedstræk. Forskning har vist, at lærerstuderendes personlighed udvikler sig på enkelte områder under uddannelsen og ikke på andre. Lærerne som gruppe adskiller sig fra gennemsnitsbefolkningen ved bl.a. at være mere ekstroverte. Lærerens personlighedstræk kan eksempelvis have betydning for hvordan han/hun praktiseret klasseledelse, hvilke undervisningsstrategier der bruges og hvordan læreren indgår i lærer-elev-relationer, ligesom der er påvist en sammenhæng til graden af udbrændthed. I workshoppen forholder vi os til hvilken betydning lærerens personlighed har for eleven. Rune undersøger, ved hjælp af vækstkurvemodellering, hvordan eleven udvikler sig socialt, i evnen til at koncentrere sig og hvordan elevens kognition udvikler sig givet lærerens personlighed.
Denne workshop søger at indkredse, hvorledes man kan forstå optimal klasseledelse i dag. Den disciplinære institution har/havde behov for såkaldte paranoide ledelsesformer med fokus på overvågning, sanktion og eksamination. Klasseledelsens procedurer er/var her forudsigelige og velregisserede: række hånden op, overhøring/ lektier, op til tavlen, uden for døren, eftersidning. Kontrolsamfundets skoleorganisation har behov for lidenskabelige ledelsesformer, der kan motivere. Den lærende skal kildres/motiveres til (selv)ledelse af egen livslange læring. Læreren bliver som vejleder, coach, facilitator m.m. afhængig af den lærendes bekræftelse for at lykkes. Gængse sociale teknologier i dagens skole: elevplanen, projektarbejdsformen, den sociale kontrakt m.m. Deltagernes egne klasseledelses-stile problematiseres i lyset af begreberne paranoide og lidenskabelige ledelsesformer. Begge ledelsesformer lever i dag, og blanding af dem er ofte nødvendig.
Blandt de mange inputs i uddannelsesproduktionsfunktionen er klassestørrelse både let at observere og manipulere. Forældre kan basere deres skolevalg på skolernes klassestørrelser, mens skoleledere kan placere elever i klasser i forhold til, hvad de må finde optimalt. Litteraturen har håndteret denne selektion gennem eksperimentelle og kvasi-eksperimentelle tilgange og generelt fundet negative effekter af øget klassestørrelse. Gennem to studier på danske data diskuteres betydningen af klassestørrelse fra to forskellige vinkler. Første studie benytter sig af en kvasi-eksperimentel tilgang og omhandler klassestørrelseseffekter i 10. klasse, mens andet studie er et betalingsvillighedsstudie, hvor forældres betalingsvillighed i forhold til mindre klassestørrelse estimeres. Første studie finder resultater i overensstemmelse med den øvrige litteratur, mens andet studie viser, at forældres betalingsvillighed for klassestørrelsesreduktion afhænger positivt af barnets nuværende klassestørrelse.
I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen skelnes der mellem fag i skolen og understøttende undervisning. Mens der for fagene i skolen skrives faghæfter med mål, indholds- og kompetencebeskrivelser sker dette ikke for understøttende undervisning, ligesom understøttende undervisning ikke har et minimumstimetal som fagene i skolen. Understøttende undervisning kan være bevægelsesaktiviteter, musikaktiviteter, aktiviteter i tilknytning til pædagogisk servicecenter, aktiviteter i samarbejde med foreningsliv og kulturforeninger, udeskole, m.v. Personalesammensætningen i understøttende undervisning er et kommunalt anliggende. I workshoppen præsenteres et forskningsdesign, der relaterer til spørgsmål om sprog og læring i folkeskolens nye læringsrum forstået som understøttende undervisning.
Kompetencemålene i de Nye Fælles Mål for folkeskolen er beskrevet i en række færdigheds- og vidensmål, hvis formål er at forenkle og konkretisere de tidligere Fælles mål. På den anden side kan de selv samme mål også læses som udtryk for en øget kompleksitet. I denne workshop præsenteres og diskuteres det færdige produkt og den logik, der ligger bag de Nye Fælles Mål for musik.
Mad rummer mange elementer fra ernæring og diæter til retter og måltider og indgår derudover i mange forskellige sammenhænge i hjem, institutioner og uformelle og formelle læringsrum, som således sammen og hver for sig kan bidrage til varierede former for maddannelse. Begrebet maddannelse bør således ikke reduceres til en indforstået bedste borgerskabsforståelse, men dannelsen i relationen mad må defineres og omdefineres, diskuteres og udvikles og altid ses i forhold til konteksten. Med denne workshop skal vi forholde os til maddannelse som noget, der i bred forstand må være del af den basale dannelse, som vi får igennem opvækst og skolegang. Nødvendigheden og essentialiteten i maddannelse kan begrundes i, at vi både som enkeltpersoner, familiemedlemmer, borgere, forbrugere og producenter er nødt til at forholde os til maden som nydelse, ressource og nødvendighed.
En af bestræbelserne i folkeskolereformen er at skolen i højere grad åbner sig mod det omgivende samfund. En af de didaktisk interessante pointer er at en sådan åbning også tilbyder mulighed for at give eleverne erfaringer med læsning og skrivning (literacy) i forskellige domæner uden for skolen. I workshoppen sættes fokus på tre forskellige former for åbning og nogle af de muligheder der er forbundet hermed; 1. Skolers samarbejde med forskellige virksomheder og institutioner i deres lokalområde, 2. Læseklubber og forfatterværksteder for børn og unge på biblioteker og kulturskoler og 3. Digitaliseringen og muligheder for nye former for didaktisk design.
De bedste skolesystemer i verden er karakteriserede ved, at de intervenerer på individniveau med henblik på at finde ud af om læring finder sted. Formålet er at tilvejebringe et grundlag for en undervisning, der faciliterer elevernes læring. De bedst fungerende skolesystemer erkender, at de ikke kan forbedre noget, der ikke måles, og her viser forskning, at feedback fra eleverne til læreren er en af de vigtigste faktorer for, om læring kan finde sted. I workshoppen præsenteres en ultrakort såkaldt analog rating skala LRS (Learning Rating Scale) til brug for vurdering af, hvor vidt læring finder sted. Skalaen er forankret i forskning, der viser, at følgende faktorer har stor indflydelse på læringsprocessen; 1) de såkaldte alliancefaktorer, er der positive relationer mellem lærer og eleverne 2) lærerens måde at undervise på, 3) om eleverne oplever at lærerens metode ”trigger” læringsprocessen, og 4) om eleverne oplever, at der stilles forventninger til dem.
Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) - udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning: I workshoppen diskuteres metoder og erfaringer fra Projekt VIS, som har haft fokus på det tværkollegiale samarbejde på skolen og på læsevejlederes og faglæreres fortsatte professionsudvikling. I projektet har 10 læsevejledere og 10 faglærere fra 5 skoler i Hvidovre kommune afprøvet nye samarbejdsrutiner under supervision af læseforskere, der har undervist dem i nyere forskningsbaserede metoder og redskaber i den faglige læsning, og som tillige har vejledt dem i deres afprøvning af – og refleksion over samarbejdsrutiner og undervisningsformer til støtte for elevernes faglige læsning.
I samarbejde med kolleger ved Plymouth University og Pädagogische Hochschule Freiburg har Hans Dorf foretaget en kvalitativ komparativ undersøgelse af grundskolelæreres undervisningspraksis og praksisrefleksioner med fokus på modersmål og matematik på mellemtrinet. Det sammenlignes, hvordan erfarne og velanskrevne lærere i deres planlægning og praksis navigerer og medierer imellem forskellige politiske forskrifter; lokale samfundsmæssige og skolemæssige forudsætninger, betingelser og muligheder; professionelle vurderinger af pædagogiske og didaktiske kvalitets- og relevansdimensioner samt situationelle forhold – dels i forskellige nationale skolesystemer og -kulturer, dels i socialt forskellige skoledistrikter. Begrebet ’lærerekspertise’ synes at måtte forstås i en kulturel kontekst med flere niveauer. Der er fællestræk på tværs af landene med hensyn til, hvordan lærerne forholder sig til sociokulturelle kendetegn ved de pågældende skolers elevgrundlag. Endelig er der forskelle mht. hvordan nationale politiske forskrifter slår igennem i form af karakteristisk forskellige sæt af ’lærerrolletyper’, som lærerne bevæger sig imellem.
Folkeskolereformen lægger op til en reorganisering af skolen på baggrund af elevernes energi og lyst til læring. Denne workshop præsenterer og diskuterer tre spritnye eksempler på skoler, hvor der ledes på at højne elevernes læringsudbytte ved at omorganisere skolens tid og rum og ved at inddele elever på baggrund af læringsparathed i form af udhvilethed, lyst og motivation. Ved at tage udgangspunkt i at læring kræver energi og udhvilede elever har ledelsen på X-købing Skole arbejdet med differentierede mødetider og nye tidsintervaller. På Y-købing Skole inddeler ledelsen eleverne på interesse baserede hold med afsæt i en ide om interesse og motivation som bærende organiseringsprincip i skolen. Og på Z-købing Skole, er udskolingen nu samlet på egen matrikel, hvor linjedelingen er valgt som ny organisering. Tre eksempler på, at der ikke blot ledes på læring, men også på læringsparathed og på at optimere læring, dvs. ved at ”potentialisere” via læringscentreret ledelse og organisering.
Denne workshop vil præsentere analyser fra det større forskningsprojekt Islam, muslimske familier og danske skoler, som har undersøgt mødet mellem religionen Islam, børn og forældre med muslimske baggrund og den danske folkeskole. På baggrund af feltarbejde blandt børn med muslimsk baggrund i folkeskoler i byen og på landet i Danmark, vil de tre oplægsholdere belyse hvordan religion generelt - herunder specifikt islam og muslimskhed – håndteres, praktiseres og konstrueres i den danske skole. Hvilken betydning har Islam som religion, religiøse praksisser og religiøse identiteter for de etniske minoritetsbørn? Hvilken betydning har andelen af muslimske elever for, hvordan religion og religiøsitet håndteres på den enkelte skole? Hvornår bliver børn i skolen ikke blot set som elever, men som ”muslimer”, og på hvilke måder og i hvilke situationer bliver muslim som identitet, social kategori og konkret praksis artikuleret, forhandlet og forbundet med andre sociale kategorier i skolen?
Udgangspunkt for workshoppen er trivselsbegrebets centrale placering i skolereformen. Skolereformen lægger op til, at trivslen i skolen skal styrkes gennem professionel viden om trivselsbegrebet og professionel praksis, der leder frem til højere trivsel, mental sundhed og øget fagligt udbytte hos eleverne. Der skal altså i skolens daglige pædagogiske praksis fokuseres endnu mere på elevernes trivsel og mentale sundhed, hvilket skrives helt frem i såvel mange af fagenes kompetenceområder og mål, samt i måden, der skal bedrives skole på. Dette arbejde skal ifølge skolereformen bl.a. sikres gennem alsidige læringsstrategier; udvikling af skolens didaktiske, pædagogiske, psykiske, mentale og fysiske miljø og en kobling af teori og praksis, så eleverne kan omsætte viden til produkter af værdi for andre. Workshoppen præsenterer og diskuterer, hvordan skolen i daglig pædagogisk og didaktisk praksis kan implementere en trivselsorienteret læringstilgang.
