I forbindelse med konferencen vil der være mulighed for at besøge en lang række stande, hvor virksomheder, organisationer, forskere og studerende præsenterer bæredygtige initiativer, der kan bidrage til at løse verdens globale udfordringer.
Standene er åbne fra kl. 14.00 i Vandrehallen, Nordre Ringgade 4 ved Aulaen, hvor konferencen afholdes.
Programmet i Aulaen starter kl. 15.00, og afsluttes med netværk og reception kl. 19.30 i Antikmuseet under Aulaen. Der vil pauserne ligeledes være mulighed for at besøge standene.
AU Arts, Jawarhalal Nehru University, Indien og National Institute of TB Reserch, Chennai, Indien
På Aarhus Universitets Network for Interdisciplinary Research in Antimicrobial Resistance samarbejder forskere på tværs af fakulteterne med at forstå, gentænke og overvinde de udfordringer, der følger med stigende antibiotikaresistens globalt set. I denne miniudstilling lægger vi særlig vægt på forskningsbidrag på Arts om resistent tuberkulose i Indien.
3: Sundhed og trivsel
AU Arts
Anthusia er et multidisciplinært forskningsprojekt i antropologien af menneskelig sikkerhed i Afrika udført af fire universiteter (AU, Edinburg, Leuven og Oslo). Projektet undersøger forskellige aspekter af sikkerhed, og giver indsigt i problemer som den voksende unge befolkning, stærkt stigende urbanisering, ulighed, gentagne konflikter, sundhedsproblemer og flygtningeusikkerhed.
Hovedparten af verdensmålene
Ree Park, Karen Blixen Camp Trust samt AU BSS, Science and Technology, Health og Arts
Et tæt partnerskab mellem forskere, erhvervsliv og lokalbefolkning har til formål at redde et af verdens mest unikke naturområder og dyreliv - Maasai Mara i Kenya. Udfordringerne er komplekse og handler om dyr, planter, klima og ikke mindst de mennesker, som lever i området. Derfor må flere forskningsdiscipliner i spil for at finde bæredygtige løsninger.
1: Afskaffe fattigdom
3: Sundhed og trivsel
8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
13: Klimaindsats
15: Livet på land
AU Science and Technology, iFOOD
Our food production systems need to be based on highly sustainable agro-ecological principles – where we both produce food but add value to the ecosystem; in this example we use plant waste and biomass as a fertilizer and soil conditioner during the production of high-quality vegetables in strip-cropping systems. Finally, to be successful in changing consumption behaviours and preferences we need to focus on the consumer. We need to provide healthier food solutions to allow global citizens to maintain wellbeing and to have a high life quality; in this example we focus on an approach to sugar-reduced or -replaced (SRR) beverages whilst maintaining acceptable sweetness perception, ensuring consumer satisfaction and market success.
2: Stop sult
3: Sundhed og trivsel
12: Ansvarligt forbrug og produktion
AU Science and Technology, Haldor Topsoe, Sintex, Grundfos, WattsUp Power og Teknologisk Institut
Energilagring er en af forudsætningerne for at kunne skifte til 100% grøn og bæredygtig energi. Dette projekt har til formål at udvikle og fremstille nye magneter uden indhold af sjældne jordartsmetaller til brug i svinghjul til effektiv energilagring og til bedre effektivitet i elektromotorer. Bedre magneter skal hjælpe med at lagre vedvarende energi fra solceller og vindmøller i magnetiske svinghjul. Den nye teknologi til energilagring kan være med til at fjerne en af de helt store barrierer for yderligere udbredelse af vedvarende energi.
7: Bæredygtig energi
9: Industri, innovation og infrastruktur
12: Ansvarlig forbrug og produktion
13: Klimaindsats
AU Science and Technology, GEUS, Force Technology, A. P. Møller Holding A/S, Aarhus Kommune, Thisted Varmeforsyning
Regeringens klimaplan indebærer en energisektor med en udfasning af fossile brændsler. Det kræver en accelereret satsning på vedvarende energi og CO2-neutrale løsninger. Geotermisk energi er ikke kun Island, Italien og lignende højtemperaturområder. Der findes i den danske undergrund enorme mængder af energi i form af 40 - 75 °C varmt vand i reservoirer af sandsten. Denne energi kan udnyttes i byernes fjernvarmesystemer. Det sker allerede i tre små anlæg i København, Thisted og Sønderborg. Vi forsker i geotermisk energi for at øge kendskabet til undergrunden og reducere de tekniske udfordringer, der findes for en storstilet udnyttelse af denne bæredygtige energikilde.
7: Bæredygtig energi
11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Aarhus Kommune og Aarhus Vand
Hvordan kan Aarhus i fællesskab bidrage til at løse klimaudfordringerne? Du kan bl.a. høre om Aarhus Kommunes klimaindsats og få indblik i konkrete partnerskabsbaserede projekter: READY er et af Nordeuropas største smart city-projekter, som både AU og Aarhus kommune bidrager til, skal vise hvordan nye teknologier kan understøtte en effektiv grøn omstilling. InnoBlue er en ny innovations- og erhvervsklynge i Aarhus Havn, etableret af Aarhus Maskinmesterskole, Erhvervsakademi Aarhus, AU, AAK, Aarhus Havn og Erhverv Aarhus. RETHINK! Sustainable Society er en netværksgruppe og klyngefællesskab for grønne ildsjæle og virksomheder i og omkring Aarhus med bæredygtighed på dagsordenen.
6: Klimaindsats
11: Bæredygtige byer og samfund
17: Partnerskaber for handling
Studerende fra Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
Tre studerende fra Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet har udviklet en undervandsrobot, som med 3D-scanning kan indsamle data omkring isbjerge. Det giver forskerne adgang til ny og vigtig viden til klimaforskningen. Kom og se robotten - og oplev hvad robotten ”ser”.
13: Klimaindsats
14: Livet i havet
Ringkøbing/Skjern Kommune
Naturkraft inviterer til dialog om verdensmålene og fremtidens bæredygtige udvikling. Kom og snak med os om din vinkel på fremtidens bæredygtige behov. Hvordan gør vi hinanden bedre? Hvad skal der til, for at du vil med på holdet? Naturkraft er oprindeligt et regionalt turismeudviklingsprojekt, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune og Vestas tog initiativ til at udvikle en nyskabende, vidensbaseret attraktion, der med afsæt i naturens kræfter sigter mod at give inspiration i en mere bæredygtig retning. Dette er afledt af, at Ringkøbing-Skjern Kommune er vugge for verdens vindmølleindustri (Vestas) og med den ambitiøse Energi 2020 plan satser på at være selvforsynende med vedvarende energi allerede til næste år. Naturkraft er funderet i en række partnerskaber. Historisk med Ringkøbing-Skjern Kommune, Vestas, Aarhus Universitet, Arkitektskolen i Aarhus, Designskolen i Kolding og senest med en række af landets største fonde med A.P. Møller Fonden i spidsen.
13: Klimaindsats
14: Livet i havet
15: Livet på land
Den Grønne Studenterbevægelse (DGSB), Aarhus
Vi bør alle reagere på, at vi befinder os i en økologisk krise, der ses ved det fortsat øgede pres på økosystemer og jordens planetære grænser og en voksende ulighed. Den Grønne Studenterbevægelse kæmper for:
Den Grønne Studenterbevægelse (DGSB) er et initiativ startet af studerende fra forskellige videregående uddannelsesinstitutioner i foråret 2018. Vi er gået sammen om at skabe en ny, bred bevægelse karakteriseret ved ungdom og handlekraft. DGSB er ikke en bevægelse udelukkende for studerende, men et fællesskab for alle, der vil kæmpe for vores og de fremtidige generationers eksistensgrundlag
Alle verdensmål
DI, Industriens Fond, CBS
DI og Industriens Fond står bag et toårigt projekt, der bestræber at bevise, at verdens største udfordringer kan anskues som nye forretningsmuligheder og derved motivere danske virksomheder til at prioritere at løse de globale udfordringer. Dansk Industri udvikler og tester metoder, der gør 21 pilotvirksomheder i stand til at forstå og matche verdensmålene til deres forretning - og derpå tilpasse deres strategi, som den både gavner people, planet and profit. Resultaterne og de afprøvede metoder fra de 21 pilotvirksomheder formidles via website, LinkedIn og konferencer – ligesom DI står klar til at hjælpe medlemmer med SDG relaterede spørgsmål.
Alle verdensmål
AU Arts og Aarhus Kommune
DITCOM Center (Digital Transformation of Cities and Communities) undersøger, hvordan digitale teknologier såsom internet of things og kunstig intelligens kan bidrage til en mere bæredygtig og inkluderende verden med byer som eksperimenterende rum og drivere for denne udvikling med nye organiserings- og produktionsformer. Det illustreres konkret med projekterne synchroniCity, organicity og NGIoT.
11: Bæredygtige byer og samfund
12: Ansvarligt forbrug og produktion
Aarhus BSS, Institut for Virksomhedsledelse
I arbejdet med verdensmålene, er virksomhederne en central aktør, da virksomhedens virker har direkte indflydelse på adskillige af målene. Mange virksomhedsledere har taget denne opgave til sig og arbejder strategisk såvel som operationelt med Corporate Social Responsibility (CSR), bæredygtighed og nu verdensmålene. Forskere fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, bl.a. fra forskergruppen SUSTAIN for Organisational Sustainability præsenterer her en række forskningsprojekter med fokus på virksomhedens rolle ift. verdensmålene og deres rolle i virksomhederne. Denne forskning formidles løbende til instituttets tusindvis af studerende, hvoraf mange er fremtidens virksomhedsledere. Institut for Virksomhedsledelse er en del af Aarhus BSS, der siden 2009 har været medlem af FN Global Compact-programmet Principles for Responsible Management Education.
8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
3: Sundhed og trivsel
5: Ligestilling mellem kønnene
6: Rent vand og sanitet
7: Bæredygtig energi
9: Industri, innovation og infrastruktur
12: Ansvarligt forbrug og produktion
13: Klimaindsats
16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
17: Partnerskab for handling
AU Health
På verdensplan dør alt for mange spædbørn og mødre i forbindelse med graviditet og fødsel. I Danmark er mødredødeligheden næsten nul, mens spædbørnsdødeligheden er 5 ud af 1000 levendefødte. Vi arbejder med projekter, der skal dygtiggøre (analfabetiske) fødselshjælpere i u-lande, samt projekter der skal optimere behandling og håndtering af to af de hyppigste årsager til spædbørnsdødelighed i Danmark - iltmangel under fødslen og for tidlig fødsel.
3: Sundhed og trivsel
AU Science and Technology, DIGIT
The rapid rise in digitisation of manufacturing enterprises has the potential to significantly advance data-driven decision-making in product lifecycle management. The manufacturing sector generates and stores more than two exabytes of new data annually. However, it is widely accepted that the manufacturing world is far from effectively using these data and thus meeting its true potential. An important focus is creating data representation and analysis techniques that transform the gathered lifecycle data into actionable insights for decision-makers. This is especially relevant for sustainable design and manufacturing due to the complexity of design data, lack of information from downstream life cycle stages, and uncertainties in environmental assessment. This project aims to address such challenges by researching visual analytics tools for sustainable lifecycle design. Such tools couple computational analyses of data with human-guided data exploration. Two examples of tools created in this project will be shown:
9: Industri, innovation og infrastruktur
12 Ansvarligt forbrug og produktion
AU Science and Technology, iCLIMATE
Det strategiske forskningscenter iCLIMATE kombinere klassisk naturvidenskab, forskningsbaseret myndighedsrådgivning, ingeniørvidenskab og samfundsvidenskab for at skabe forudsætninger for at undersøge de grundvidenskabelige udfordringer, men også at komme med de praksisnære løsninger i samarbejde med erhvervslivet og offentlige myndigheder inden for klimaforskning og -tilpasning. iCLIMATE er organiseret i fire søjler med tæt samarbejde: Klima-"drivers" og procesforståelse i global skala, arktisk klima, landbrug og klima samt klimaservices og løsninger. Klimaservices og løsninger inkluderer forskning i tilpasning, regulering, rådgivning og løsninger til det offentlige, civilsamfundet og private forbrugere i relation til klimaløsninger, energisystemer, urbane systemer og carbon-neutrale produktionssystemer, herunder landbrug.
13: Klimaindsats
AU, Science and Technology, WATEC
Aarhus Universitets center for vandteknologi, WATEC udfører forskning i en lang række vandteknologier til fremme af en bæredygtig udvikling. Eksempler herpå er teknikker til kortlægning af grundvand, modellering af vandkredsløb, rensning af spildevand og sensorer til vand-proceskontrol. Der samarbejdes med en lang række virksomheder, herunder Aarhus Vand og Grundfos.
6: Rent vand og sanitet
Region Midt
Partnerskaber er en forudsætning for at opnå helhedsorienterede løsninger og merværdi. Region Midt arbejder med følgende tre klimaprojekter med partnerskaber; REFER-CDR (forebyggelse), Coast to Coast Climate Challenge (klimatilpasning) TopSoil (viden). Region Midt agerer som facilitator i arbejdet i partnerskabet med henblik på at sætte gang i den grønne omstilling. Med andre ord løses opgaven, som ingen lovgivning er sat til at varetage. Der samarbejdes med en meget lang række partnere.
13: Klimaindsats
17: Partnerskaber for handling
Pond
Pond tager et stort ansvar for at hjælpe regeringer, virksomheder og forbrugere med at træffe et bæredygtigt valg. På en vigtig mission om at redde vores planet ønsker Pond at indføre en erstatning for konventionelle plastløsninger og andre produkter, der traditionelt er fremstillet med en råoliebaseret resin. Pond producerer bioresin systemer, som er 100% biobaserede og fuldt biologisk nedbrydelige i naturen. De er egnede til at binde mange typer af naturfibre, såsom hør, hamp, ananas, palmeblade, bomuld, banan og træ - hvilket resulterer i fuldt biologisk nedbrydelige produkter. Det der gør Ponds resinsystem bemærkelsesværdigt og differentieret fra andre biobaserede resinsystemer gennem de styrkeegenskaber der kan opnås i slutproduktet. Ponds bioresin-system er egnet til at erstatte traditionelle råoliebaserede resinsystemer i en række brancher, herunder bilindustrien, vindmøller, fly, tekstil, byggeri, flaske- og plastemballageindustrien.
6: Rent vand og sanitet
12: Ansvarligt forbrug og produktion
13: Klimaindsats 14: Livet i havet
15: Livet på land
17: Partnerskaber for handling
Lemvig Kommune
Danmarks internationale Klimacenter, Klimatorium bygger på Quadruple Helix-innovationsmodellen med fokus på relationer mellem universiteter, industri, regering, myndigheder og det civile samfund. Klimatorium vil bidrage til et højt internationalt forskningsmiljø, der finder løsninger på klimaudfordringer, der leveres bl.a. af erhvervslivet. Udgangspunktet for forskningsprojekterne er en udfordring, der af samarbejdende virksomheder bliver omsat til et produkt, der skaber løsninger, arbejdspladser og formidler viden. Der vil i regi af Klimatorium blive oprettet et minicampus for VIA University med forskning samt ingeniørstudiepladser. Gymnasier/handelsskoler og folkeskoler vil ligeledes blive inddraget i Klimatoriums projekter. Klimatorium formidler klimaløsninger og -udfordringer i samarbejde mellem virksomheder, forskere og studerende med henblik på at skabe løsninger inden for erhvervs- og klimaturisme. Ligeledes vil civilsamfundet blive inddraget i Klimatorium med benyttelse af faciliteter og formidling af klimaløsningerne.
13: Klimaindsats
DTU, AU, ReMoni, Harvard University
eSnap er en clamp-on IoT-sensor, der kan måle det præcise energiforbrug, når den placeres på kabler. Sensoren opsnapper data, og dermed besparelser, som ellers ville være gået tabt. Derfor er den også energirigtig og tilgodeser klimaet. Produktet, der er understøttet af Harvard University i udvikling af deres bæredygtighedsstrategi, vil blive demonstreret. Det HAPPI-EU-finansierede projekt har til formål at udvikle modeller for energioptimering, capacity building og bæredygtige finansieringsmodeller sammen med boligforeninger m.fl.
Alle verdensmål
AU Health
På Center for Global Sundhed (GloHAU) undersøges sundhed og sygdom i lav- og mellemindkomstlande hvor medicinsk forskning traditionelt har haft svære kår. Med særlig fokus på infektionssygdomme og folkesundhed dækker gruppens forskere fem kontinenter, lande så forskellige som Guinea-Bissau, Libanon og Nepal og forskningsspørgsmål som flygtningesundhed, tuberkulose, HIV og ernæringsstatus er i fokus.
3: Sundhed og trivsel