Aarhus Universitets segl

VELKOMMEN TIL KONFERENCEN: PARTNERSKABER FOR EN BÆREDYGTIG FREMTID - OM FN'S 17 VERDENSMÅL

 MANDAG DEN 4. FEBRUAR 2019 PÅ AARHUS UNIVERSITET

Velkommen til konferencen: Partnerskaber for en bæredygtig fremtid - om FN's 17 verdensmål

Mandag den 4. februar 2019 på Aarhus Universitet

Vær med, når Aarhus Universitet inviterer til konference om FN’s 17 verdensmål med fokus på udvikling af bæredygtige løsninger i samarbejde mellem universitetet, offentlige parter og virksomheder. Konferencen henvender sig til offentlige og private virksomheder, forskere, studerende, organisationer, fonde og alle andre, der har interesse i FN’s verdensmål.

Hvem kan deltage?

Konferencen henvender sig til offentlige og private virksomheder, forskere, studerende, organisationer, fonde og alle andre der har interesse i FN’s verdensmål.

Meld dig til, hvis du vil opleve:

  • Connie Hedegaard, AU-bestyrelsesformand og tidl. EU-klimakommissær: Hvad er verdensmålene, og hvad skal universiteterne gøre, for at de kan opnås?
  • Kim Nøhr Skibsted, direktør for Poul Due Jensens Fond: Hvordan anvender en international virksomhed partnerskaber til at skabe bæredygtige løsninger?
  • Steen Hildebrandt, professor emeritus, Aarhus Universitet og formand for 2030-panelet: Verdensmålenes paradigmeskifte.
  • Anders Kühnau, regionsformand i Region Midt: Om Region Midts stærke engagement i bæredygtige løsninger baseret på partnerskaber.
  • Topforskere fra AU: Præsentation af den nyeste forskning indenfor udvalgte verdensmål.
  • Spændende debatter: Virksomhedsledere, politikere og topforskere debatterer værdien af partnerskaber.
  • Udstilling af løsninger: Bl.a. kommuner, Region Midt, lokale virksomheder og fra Aarhus Universitet.
  • Smag på den bæredygtige fremtid - vi serverer bl.a. græshopper, melorme og pesto med tang.
  • Steffen Brandt: Afrunding af konferencen med bæredygtig popmusik - sange til tiden. 

Fra kl. 14:00 vil der være mulighed for at besøge en lang række stande, hvor virksomheder, forskere og studerende præsenterer bæredygtige initiativer, der kan bidrage til at løse verdens globale udfordringer. Programmet i aulaen starter kl. 15.00 og afsluttes med netværk og reception kl. 19.30 i Antikmuseet under Aulaen.

Bemærk, der er begrænset antal pladser til konferencen.

Se hele programmet

Foto øverst på siden: Colourbox

Tilmeld dig

Tilmeld dig til konferencen her

Fristen for tilmelding er den 28. januar 2019.

Bemærk, der er begrænset antal pladser til konferencen.

Om de 17 verdensmål

Den 25. september 2015 vedtog verdens regeringsledere på FN topmødet i New York en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden, der frem til 2030 skal sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på. De nye verdensmål for bæredygtig udvikling bygger videre på resultaterne af de otte såkaldte 2015-mål, som havde deadline i 2015. Læs mere om de 17 mål www.globalgoals.org

Kort over udstillingsstandene

Arrangør

Samarbejdspartnere