DPU

Aarhus Universitets segl

Abstracts

Abstracts


Vi inviterer bidrag i form af individuelle paper-præsentationer og symposier. Vi anbefaler, at man deltager med ét og højest to bidrag på konferencen.

Abstracts for paper-præsentationer bør indeholde beskrivelse af mål, forskningsspørgsmål, teori, metoder og (foreløbige) resultater eller fund. Længden er 200-300 ord eksklusive referencer. Inkludér op til 5 nøgleord øverst i abstractet. En paper-præsentation består af 20 minutters præsentation og 10 minutters diskussion.  

Symposier indmeldes i et samlet dokument med 1) et overordnet abstract for hele symposiet (200–300 ord, eksklusive referencer). Skriv også navn og ansættelsessted på chair og eventuel(le) diskuttant(er). 2)  abstracts for hver enkelt præsentation i symposiet (200–300 ord, eksklusive referencer) med beskrivelse af mål, forskningsspørgsmål, teori, metoder og (foreløbige) resultater eller fund. Angiv navn og ansættelsessted for hver deltager i symposiet. Et symposium varer 90 minutter. Arrangørerne af symposiet bestemmer selv antallet af enkeltpræsentationer og længden af dem samt rækkefølgen inden for tidsrammen.

Konferencesprogene er dansk, svensk og norsk, men præsentationer på engelsk er også velkomne, jævnfør netværkets sprogpolitik. 

Hvis du har spørgsmål relateret til indsendelse af abstracts og bidragenes form, kontakt NNFF10@edu.au.dk

Der åbnes for indsendelse af abstracts 1. oktober 2024 og lukkes for indsendelse 15. marts 2025. Hvert bidrag gennemgår fagfællebedømmelse. Der gives besked om antaget abstract (paper-præsentationer samt symposier) senest 15. juni 2025. 

Efter konferencen vil der udkomme en digital konferenceantologi, som alle deltagere inviteres til at bidrage til. Hvert bidrag vil gennemgå fagfællebedømmelse. Nærmere information om udgivelsesprocessen følger i forlængelse af konferencen. Forventet udgivelse for konferenceantologien er ultimo 2026.