Danmarks andenstørste by
I hjertet af Jylland på østkysten ligger Aarhus, som er Danmarks andenstørste by med 315.000 indbyggere i byen (1,2 million indbyggere i Storaarhus).
Aarhus, der blev grundlagt i vikingetiden, er i dag kendt som en universitetsby, og det giver en dynamiske blanding af ung energi og levende historie.
Bygget af vikinger
Vikingerne grundlagde Aarhus for mere end 1200 år siden. Dengang sejlede vikingeskibene hele vejen op ad Aarhus Å, som også nu er synlig i midtbyen med mange populære mødesteder.
Historisk Latinerkvarter
Denne ældste del af byen emmer af kreativitet og trendy atmosfære med sine smalle, brostensbelagte gader, hyggelige baggårde og små, charmerende butikker. De behagelige caféer og restauranter med indbydende menukort fuldender den karakteristiske stemning i Latinerkvarteret.
Moderne arkitektur
En blanding af gamle, historiske bygninger og moderne arkitektur karakteriserer Aarhus, som lige nu gennemgår en hurtig udvikling. Bjarke Ingels Group, BIG, er hjernerne bag dele af det nye havnekvarter, Aarhus Ø. Moesgaard Museum er designet af Henning Larsen Architects. Byens berømte vartegn, Rådhuset, er designet af den berømte danske designer Arne Jacobsen.
Europæisk Kulturhovedstad i 2017
Som Europæisk Kulturhovedstad 2017 vil Aarhus give et globalt publikum mulighed for at se danske og internationale kunstnere i verdensklasse skabe deres mest ambitiøse værker sammen.
Temaet for Aarhus2017 er RETHINK. RETHINK er ikke kun et tema, det er også en måde at tænke på. Den Europæiske Kulturhovedstad skal være et frirum, hvor der er plads til at eksperimentere og gentænke den måde, som vi lever på. Temaet RETHINK giver Aarhus2017 mulighed for at skabe et “kulturelt laboratorium” i regionen som helhed, hvor innovation og alternative løsninger kan blive udviklet og gro.
I september foreslår vi følgende:
- happening/teater om nye former for fællesskaber i og på Navitasbygningen http://www.aarhus2017.dk/da/kalender/skjulte-steder-frekvens-1568/8465/
- musical inspireret af instruktør Susanne Biers Oscarnominerede film http://www.aarhus2017.dk/da/kalender/efter-brylluppet/11213/
- udstilling om møder mellem tekst og andre æstetiske udtryk http://www.aarhus2017.dk/da/kalender/the-catalyst-experiment/9371/
- musikteater om den danske sangskat remixet af Simon Kvamm http://www.aarhusteater.dk/forestillinger/forestillinger/saeson-1718/lyden-af-de-skuldre-vi-staar-paa/
Aarhus – nu en Michelin-by
Det gastronomiske niveau i Aarhus er på højeste niveau med tre Michelin-restauranter, men Aarhus har også to stjerner i den anerkendte og berømte Michelin Travel Guide, der henviser til de tre unikke museer frilandsmuseet Den Gamle By, kunstmuseet ARoS og det historiske Moesgaard Museum.
En aktiv by ved vandet
Aarhus er omgivet af skov, strand og vand – alt inden for gåafstand. I hjertet af byen kan du finde parker og grønne oaser overalt, fx Væksthusene i Botanisk Have, Marselisborg Mindepark, Universitetsparken eller Rådhusparken. Aarhus’ nye kvarter på havnen, Aarhus Ø, byder på bykunst, byhaver, strandbar, strandvolley og et loungeområde.
Aarhus på cykel
Aarhus er en fantastisk cykelby, og byen har en ambition om, at flere og flere indbyggere kommer til at bruge deres cykel som deres vigtigste transportmiddel. Forskellige steder i byen er der etableret selvbetjeningssystemer, hvor det er muligt at låne en bycykel for et symbolsk depositum.