Erindringsfællesskaber er fællesskaber, hvis kulturarv er baseret på menneskers fælles erfaringer, historier og symboler. Inden for stort set alle vestlige samfund har statsmagten anset det for en magtpåliggende opgave at regulere, hvilke(t) erindringsfællesskab(er) befolkningen skulle identificere sig med og føle loyalitet overfor.

1. Hvilke erindringsfællesskaber skal folkeskolens historieundervisning bidrage til at (om)skabe og opretholde i det 21. århundredes flerkulturelle samfund? Skal national kulturarv fortsat være omdrejningspunktet? I så fald, i hvilken version, og involverer det en flerkulturel og / eller demokratisk erindringspolitik?
2. Hvad siger statsmagten? Hvad mener historielærerne?

I første halvdel af sessionen vil lektor Claus Haas, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet og Carsten Tage Nielsen, Institut for Kultur og identitet, Roskilde Universitet, diskutere indførelsen af et nyt faghæfte for historie i 2009, herunder en obligatorisk historiekanon. Derefter vil de redegøre for resultaterne fra en interviewundersøgelse blandt danske historielærere. Hvordan modtager og fortolker historielærere statens erindringspolitiske intentioner?

I anden halvdel af sessionen vil historiedidaktiske forskere fra Sverige fremlægge resultater fra undersøgelser om historieundervisningens flerkulturelle udfordringer. Per Eliasson, Malmø Högskola, Carina Rönnqvist, Umeå Universitet, og Kenneth Nordgren, Karlstads Universitet afdækker, hvordan det flerkulturelle indgår i de officielle svenske retningslinjer for historieundervisningen. Dernæst vil de med afsæt i kvantitative og kvalitative undersøgelser vise, hvordan svenske historielærere forholder sig til de flerkulturelle udfordringer.