På denne side bringer vi debatindlæg og omtale i medierne. Det gør vi for at fremme en åben og nødvendig debat om fremmedsprog i Danmark.
De holdninger,der kommer til udtryk i de enkelte debatindlæg, er forfatternes egne, og skal altså ikke ses som et udtryk for den generelle holdning på Aarhus Universitet og VIA University College.
Af Annette Søndergaard Gregersen. Læreruddannelsen Zahle
Dette indlæg er også bragt på www.nynordiskskole.dk
Politiken 16/3 2012 bringer indlæg af uddannelsesminister Morten Østergaard (R) under overskriften ”Fra forskning til fordybelse”. Som underviser og forsker i sprogfag fokuserer jeg på sætningen ”På et globaliseret og konkurrenceudsat marked er eksempelvis sprog og interkulturel forståelse hård valuta”. ENIG, men hvordan ser virkeligheden ud? Politiken bringer 13/3 en hel side om fransk i læreruddannelsen. Under 0.5% af årgang 2009 har valgt fransk som linjefag som kun oprettes på Zahle. Samtidig er der stor efterspørgsel på linjefagsuddannede i grundskolen. Forklaring søges…
I regeringsgrundlaget 3/10 2011 fremhæves bl.a.: Styrke elevernes muligheder i en globaliseret verden, f.eks. gennem udvidelse af sprogundervisningen, så der tilbydes undervisning i op til 3 fremmedsprog. Denne passus hænger fint sammen med opfattelsen af sprog som hård valuta.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) udtaler, at udgifter til engelsk i 1. klasse og tysk/fransk fra 5. klassetrin afhænger af den model, der forhandles på plads med kommunerne. Der nævnes millionbeløb. Det er således diskussionen om tidlig sprogstart, der er i spil på samfundspolitisk plan. Forskning viser, at jo tidligere elever tilegner sig det første fremmedsprog, jo bedre mulighed har de for at tilegne sig endnu flere fremmedsprog i grundskolen. Desværre eller måske symptomatisk for det manglende politiske fokus på sprog som en ’hård valuta’ gennem mange år i Danmark, er det ikke muligt at referere til en samlet dansk forskning om tidlig sprogstart. Der er ganske enkelt ikke forsket i området i Danmark…
Europarådsrapporten ”Addressing ’the age factor’: some implications for languages policy” fra 2002 understreger, at god sprogtilegnelse forudsætter megen tid og intensiv undervisning. Alder er ikke alene et centralt element i sprogtilegnelsen. Fokuserer vi på det fonologiske overhaler den, der har begyndt sprogtilegnelsen som 5-6 årig de andre. Man bliver således bedre til god udtale jo tidligere, man begynder sprogtilegnelsen.
Også ressourcer og rammefaktorer, der omgiver sprogfagene er væsentlige. Her tænkes bl.a. på lærernes didaktiske, sproglige og kulturelle kompetencer, undervisningsmaterialer, undervisningslokalernes størrelse og indretning samt elevantal.
Uni-C Statistik & Analyse, 17/2 2012 præsenterer tabeller med karaktergennemsnit for fag i grundskolen. Heraf fremgår, at 9. klasse elever scorer samme gennemsnit i mundtlig dansk og engelsk. Man kan muligvis konkludere, at længere læringsforløb i engelsk fra 3. klassetrin gavner karakterscoren, når man sammenligner med gennemsnitskarakteren fra tidligere forløb fra 4. klassetrin. Karaktergennemsnittet i mundtlig fransk og tysk som prøvefag til udtræk ligger væsentligt lavere end engelsk. Det bekræfter forskningsudsagn om nødvendigheden af lange læringsforløb og dermed tidligere sprogstart for disse fag, hvis man på samfundpolitisk plan ønsker, at alle elever har gode sprogkompetencer i op til tre fremmedsprog.
Når uddannelsesministeren understreger sprog som hård valuta, viser fakta i dette indlæg, at der kræves lange læringsforløb og god undervisning for at gøre sprogfag til hård kompetence. Forskning viser, at interkulturel forståelse ikke er et automatisk biprodukt af undervisning i sprogfagene. Det stiller krav om sproglige og kulturelle spidskompetencer hos lærerne. Det er tankevækkende, at behersker man dansk kan man kommunikere med 5 millioner mennesker. Behersker man fremmedsprog som engelsk, fransk og tysk og har tilegnet sig en væsentlig grad af interkulturel kompetence, kan man kommunikere med hele kloden! Hvad venter vi på?
