ERIK POLD (liminal.dk, Teater Momentum)
Den primære årsag til at jeg finder publikumsinvolvering, interaktion m.v. interessant i mine scenekunstneriske værker er fordi jeg synes det retfærdiggør hvorfor scenekunst er interessant også her i den 21. Århundrede. Jeg har en idé om at når publikum nu er mødt op, og vi alle sammen er i øjeblikket, samlet i et rum eller på en location sammen – LIVE _ ikke foran skærmen, så er det tåbeligt at ignorere det og placere dem som passive tilskuere i mørket.
Jeg er ikke særlig interesseret i total illusion, jeg er meget mere interesseret i konkrete situationer hvor publikum indgår i en naturlig direkte dialog eller interaktion med et værk.
Jeg interesseret mig for at scenekunst er en dialog med publikum, det er ikke noget hvis publikum ikke er til stede og deltager på en eller anden måde.
http://liminal.dk/talkbox.shtml
NULLO FACCHINI (Cantabile 2)
Centralt i Human Specific forestillingerne er mennesket. I forestillingerne faciliteres møder mellem individer. Ambitionen med denne facilitering er at lade både performere og tilskuere være modtagelige for hinanden for at skabe åbenhed og sårbarhed i ligeværdig udveksling. En udveksling, som sker “nu og her”. I rammen af Human Specific forestillinger er der rum tilegnet autentiske møder, interaktioner og væren i et sensorisk og æstetisk univers.
NILS P. MUNK (Det Menneskelige Teater)
Jeg benytter det [interaktive element], fordi jeg ofte røvkeder mig i det traditionelle teater, og jeg forstår ikke at “rigtigt teater” ligesom bilder sig ind, at der ikke er publikum til stede. Jeg er selv helt traditionel uddannet (Odense skuespillerskole 2000), så jeg kender det traditionelle teater godt og har spillet et utal af forestillinger, hvor jeg står og råber til et spejlbillede eller skaber et eller andet meget stærkt for mig og min medspiller.
Den moderne skuespiller spiller med sit publikum.
Det “traditionelle” gør filmen så meget bedre.
HELENE KVINT (CoreAct)
Vores projekter er dialogskabende; et sted hvor tanker og meninger bliver hørt og dokumenteret. Vi bryder ind i daglige vaner og indbyder derved til et nyt syn på hverdagen. Vi etablerer et midlertidigt pusterum, hvor vi via performative og sanselige virkemidler vækker minder og sætter den menneskelige nærhed i fokus.
Vi gør det for at udvikle den scenekunstneriske form og potentiale. At bruge scenekunstneriske kompetencer såsom tilstedevær, indlevelse og iscenesættelse i nye sammenhænge og derved udfordre/udforske det fælles vs. det private. Det at blive set, hørt og underholdt, hvor man mindst venter det giver unikke muligheder for at nå alsidige befolkningsgrupper.
ALLAN KLIE (Københavns Musikteater)
På Københavns Musikteater arbejder vi kontinuerligt med at blive hele Københavns teater med et udvalg af meget forskellige musikforestillinger, der rammer forskellige målgrupper. Vi vil gerne lære vores publikum bedre at kende ved også at invitere jer med ind i selve kunstprocessen. Vi mener, at nøglen til et mangfoldigere kulturliv ligger i det ligeværdige møde mellem afsender og modtager – altså os og jer. Det er ud fra denne devise, projektet blev skabt. Vi vil gerne vise at kunst kan være vedkommende, spændende, sjovt og ikke mindst inkluderende for jer derude, samtidig med at vi gerne vil skabe et øjebliksbillede af vores København set gennem de forskellige bydeles mange beboeres øjne. Hermed kan vi for alvor kalde os hele Københavns Musikteater. (Fra hjemmesiden: www.hjemmeikbh.dk).
http://kobenhavnsmusikteater.dk/
VERA MAEDER (hello!earth)
hello!earth creates audience sensitive, participatory art works with a multi-disciplinary approach. We understand the performative space as a landscape of unknown factors, with the audience in as co -creator. The base of our work is an inquiry into consciousness and an exploration of the myth of reality. The works are always spaces for an audience to experience, sense and do, rather than to sit and see.
hello!earth developed an cross-over and continuously expanding working approach for creating location based participatory works that challenges and re-mixes the relation to our surroundings and each other. And where the embodied experience of the audience becomes the performance, the dance, the artwork.
METTE AAKJÆR (Wunderland)
Wunderland laver forestillinger, oplevelser, performances og workshops.
Værkerne er oftest stedsspecifikke og interaktive. De kan foregå indendørs, i by-rum, på vandet, i telte, på offentlige steder, i naturen.
Nogle værker tager form af Performative Vandringer: oplevelser, hvor publikum bevæge r sig én og én, eller i meget små grupper, igennem forestillingens rute.
I Wunderland bliver der talt til alle sanser.
Performative midler er alt fra auditive input i form af tekst og soundscapes, til kropslige oplevelser, fysisk teater og dans, performance, og installation.
SARA TOPSØE-JENSEN (Carte Blanche)
Ønsket er at skabe æstetiske, poetiske rum/situationer, hvor mennesker (publikum) får mulighed for at møde og se sig selv/hinanden på måder, der rører os eksistentielt. At det smukke, rørende, det der optager dig, gør dig nysgerrig bliver selve det menneskelige møde. Og at performeren/værket ikke er forestillingens kerne/fokus, men det, der holder rummet for dette møde.
Desuden er der en stigende nysgerrighed på, hvordan man får publikum (mennesker) til at opdage deres medansvar for en situation, medansvar for hvad der er muligt – at vi altid er en del af den dialog som ethvert (kunst)møde er – at den neutrale position ikke findes.
GRY WORRE HALLBERG (Sisters Hope, Fiction Pimps, Club de la Faye)
Med udgangspunkt i performancekunst arbejder jeg med at åbne den æstetiske oplevelses-, erfarings- og erkendelsesdimension både inden- og udenfor kunstinstitutionen. Jeg trækker primært på tre performancekunstnerisk greb: Intervention. Immersion. Interaktivitet.
Mit arbejde er intervenerende, idet jeg ofte subversivt går ind i systemer udenfor kunstinstitutionen med henblik på at åbne et sanseligt og poetisk værens- og samværsrum. Når jeg omvendt arbejder indenfor kunstinstitutionens rammer trækker jeg elementer ’udefra’ ind.
Mit arbejde er immersivt på den måde at jeg op- og indsætter andetverdenslige og poetiske elementer scenografisk, installatorisk og narrativt, der åbner et udvidet eller nyt mulighedsrum i vores måde at være og samvære på.
Mit arbejde er interaktivt på den måde, at udvekslingen med deltagerne indenfor manifestationens rammer er en præmis. Det er bl.a. i dette møde af ’poesiens og sanselighedens fakkel’ gives videre.
www.clubdelafaye.wordpress.com
