v/ Erik Arendal, specialkonsulent, Rådgivnings- og støttecentret, Aarhus Universitet 

Dette oplæg giver et overordnet perspektiv på udviklingen og anvendelsen af læse- og skriveteknologi (LST) inden for uddannelsesområdet i 2018.

I oplægget vil jeg gøre status på muligheder i forhold til bl.a. de grundlæggende funktioner som oplæsning, ordforslag, talegenkendelse og OCR-behandling, der findes både i særligt udviklede programmer, men også mere generelt i styresystemerne på forskellige devices.

Derudover peger oplægget på perspektiver i forhold til implementering af LST på forskellige uddannelsesområder, hvor den øgede brug af forskellig hardware og software samt adgang til digitale tekster giver nye muligheder og udfordringer for både de ordblinde brugere og for fagpersonerne på de respektive uddannelsesområder.

v/ E.A. Draffan, Senior Research Fellow, University of Southampton, England

In recent years concern has grown that despite the UK Government ‘inclusion’ agenda, learners with specific learning difficulties or dyslexia have not been put at the centre of the curriculum in England to ensure that barriers are removed.

Barriers presented by certain types of learning and teaching environments can be removed with the introduction of productivity tools and assistive technologies, some of which can help all students.   However, this approach needs to be consistent throughout the curriculum with digital accessibility being the norm.  Research has shown this approach can improve performance, support curriculum planning, prevent stigma and provide an empowering learning environment for all. 

However, for inclusion to be successful, teachers and those supporting students need to be aware of the challenges presented to those with dyslexia when working in an increasingly digital environment.  Encouragement to focus on adaptations to the curriculum and examination accommodations require increased training, monitoring and support for the use of assistive technologies combined with digital accessibility.  This presentation will discuss some of the experiences presented by the present situation in the UK and offer examples of good practice.

v/ Dorthe Klint Petersen, Lektor, DPU/Aarhus Universitet.

I en langtidsundersøgelse finansieret af Undervisningsministeriet, som er beskrevet i rapporten ’Projekt it og ordblindhed’ (Arnbak & Klint Petersen, 2017), fulgte vi ordblinde elever over to klassetrin og sammenlignede deres udvikling med en gruppe kontrolelevers udvikling. Der deltog i alt 113 ordblinde elever og 50 kontrolelever fra tre forskellige kommuner i undersøgelsen. Vi fulgte elevernes læse- og staveudvikling og undersøgte deres brug af it-hjælpemidler i hverdagen og i konkrete opgaver. De ordblinde elevers læsning og stavning udviklede sig, men ikke i samme tempo som kontrolelevernes. De ordblinde elever havde gavn af støtten i konkrete læse- og skriveopgaver, hvor de brugte ordforslag i stavning og oplæsningsstøtte i læsning. Alligevel brugte størsteparten af de ordblinde elever ikke redskaberne i hverdagen. Mange af de ordblinde elevers dansklærere fortalte, at de ikke følte sig ordentligt klædt på til at sikre, at de ordblinde elever tager it-støtten med sig ind i skolehverdagen. I oplægget præsenteres hovedresultaterne fra undersøgelsen, og mulige veje til bedre implementering af it-støtten diskuteres.

Dette seminar handler om implementering af LST i grundskolen og de lærerkompetencer, som denne implementering kræver. Det kan være en stor udfordring at ændre en skoles pædagogiske og didaktiske praksis, så lærerne kan integrere LST optimalt i undervisningen af både ordblinde elever og mere generelt for alle elever.

Seminaret tager udgangspunkt i Demonstrationsskoleprojektet "Inklusion og undervisningsdifferentiering i digitale læringsmiljøer" http://demonstrationsskoler.dk/undervisningsdifferentiering/ . En konsulent fra projektet og to lærere fra to af demonstrationsskolerne vil fortælle om projektet og deres erfaringer fra projektets start i 2014 til skolernes aktuelle praksis i dag. Der bliver bl.a. sat fokus på succeser og udfordringer i projektet og på lærernes integration af LST som inklusionsredskab.

v/ Astrid Danielsen, Pædagogisk konsulent, University College Lillebælt:

Jeg præsenterer projektet og hvordan de teoretiske tanker og didaktiske tiltag fra forskerne i projektet blev formidlet og præsenteret, så de kunne integreres i lærernes praksis og med tiden gerne forankres på skolerne. Resultaterne af projektet og skolernes forskellige forløb bliver rammen for diskussion i plenum af de muligheder og udfordringer, som implementering af læse- skriveteknologier har.

v/ Ann Arleth, lærer og IT-vejleder, Højby Skole:

Gennem demonstrationsskoleprojektet fik udvalgte lærere fra indskoling og mellemtrin, mulighed for at arbejde indgående med forløb, der havde fokus på implementering af LST. Intentionen var at LST, gennem tid skulle integreres på alle klassetrin og anvendes i alle skolens fag med afsæt i erfaringer fra de involverede læreres forløb og gennem en intern vidensdeling på skolen. Denne del af seminaret vil omhandle erfaringer omkring anvendelsen af LST i praksis, de udfordringer og succesoplevelser lærerne stødte på undervejs, i processen omkring vidensdeling samt en opsummering af skolens aktuelle tilgang til anvendelsen af LST  

v/ Simon Kristensen, Pædagogisk læringscenter koordinator og IT-vejleder, Hadbjerg Skole

Oplægget vil, med udgangspunkt i vores erfaringer fra demonstrationsskoleprojektet samt Favrskovs Kommunes inklusionstilbud til elever i svære læse-skrivevanskeligheder, omhandle at en implementering af LST hos elever i folkeskolen ikke alene kan overlades til en simpel forventning om, at lidt løbende teknisk vejledning ville kunne sikre elevens og lærernes ejerskab af processen. Implementeringen må stilaseres af flere søjler, det være sig bl.a. elevkompetencer, klasseteamets didaktiske tilgange, samt skolens Pædagogiske læringscenters rolle.

Dette seminar handler om muligheder for at støtte elever i ungdomsuddannelserne. Flere og flere elever modtager SPS på ungdomsuddannelserne, men hvordan optimeres organiseringen af støtten på skolen, og hvordan integreres LST både i den individuelle støtte til ordblinde elever og i undervisningen for både denne målgruppe, men også potentielt alle elever.

Seminaret præsenterer konkrete erfaringer med implementering af LST på skoleniveau og i den individuelle støtte fra EUD-området og det gymnasiale område.

v/ Marianne Petersen læsevejleder, erhvervsskolen SOPU, København & Nordsjælland:

Jeg vil beskrive, hvordan vi har organiseret afholdelse af it-instruktion og SPS - støtte, og hvordan vi har organiseret udbredelsen af LST generelt blandt elever og lærere. Over en periode på 3-4 år beskrives tiltag og vellykkethedsbetingelser i overgangen fra at det tidligere kun var dansklærere, som afholdt it-instruktion og SPS- støtte til at det nu principielt set er alle lærere, som kan instruere i og bruge LST til ikke bare ordblinde elever, men også til andre elever, herunder funktionelt svage læsere og elever med dansk som andetsprog. Målet er, at alle lærere kan integrere LST i undervisningen.

v/ Lone Jøhnk, HF-lærer og læsevejleder, VUC&hf Nordjylland, afdeling Aalborg:

Jeg vil tale om hvordan vi arbejder med LST i SPS-timerne. Netop der er der mulighed for at hjælpe kursisterne til at finde deres personlige kombination af de mange forskellige muligheder, der er for at blive kompenseret, både med de programmer, som stilles til rådighed fra styrelsen og alle de andre programmer, som enten er gratis eller stilles til rådighed fra skolens side. Jeg vil også tale om undervisningen generelt. Ude i klasseværelserne er det et mål at udbrede kendskabet til de samme programmer både blandt lærere og kursister for at gøre undervisningen mere inkluderende – også for de mange andre der har glæde af LST.

Dette seminar handler om brug af LST i voksenundervisningen på OBU, FVU og AVU. Derudover præsenteres den kommende Forberedende Grunduddannelse (FGU) ud fra et SPS og LST perspektiv af Undervisningsministeriet. Til sidst lægges der op til dialog om, hvordan LST erfaringer fra voksenuddannelser kan inddrages i FGU.

Med de forskellige voksenuddannelsestilbud på skoler og i virksomheder, de forskellige målgruppers forudsætninger og med brug af LST på forskellige platforme er anvendelsen af LST meget individuel.  Dette stiller krav til underviserne om stort kendskab til LST og anvendelsen heraf. Men hvordan kan LST anvendes og implementeres i undervisningen på disse uddannelser?

Med den politiske aftale om oprettelse af FGU for unge op til 25 år, ændres der ikke kun organisatorisk på uddannelsestilbuddene, men også på de pædagogiske og didaktiske muligheder for brug af LST i undervisningen. Et inkluderende læringsmiljø suppleret med SPS-ordningen for elever med funktionsnedsættelser er centralt i FGU, modsat tidligere hvor muligheden for SPS-støtte, herunder LST, ikke indgik i uddannelseslovene på fx det almene voksenuddannelsesområde og på produktionsskolerne. Dermed er det relevant at overveje, hvordan erfaringer med brug af LST fra OBU, FVU og AVU kan bringes ind i FGU. Se evt. oplæg om FGU på: https://uvm.dk/aktuelt/i-fokus/reform-af-de-forberedende-tilbud/forberedende-grunduddannelse

v/ Martin Rasmussen, OBU koordinator og ordblindeunderviser og Heidi Kynde, ordblindelærer, begge VUC Holstebro-Lemvig-Struer:

Vi vil i oplægget vil komme ind på, hvilke didaktiske overvejelser og konkrete læse- og skriveteknologiske strategier vi inddrager i undervisningen af ordblinde på VUC Holstebro-Lemvig-Struer.

Der er tale om ordblinde kursister, som kommer med mange forskellige behov og udfordringer. Voksne som er i arbejde eller uddannelse eller som langt om længe har taget sig mod til at melde sig til undervisningen. Denne mangfoldighed skal imødekommes, når undervisningen skal planlægges og gennemføres. 

Vi giver et lavpraktisk bud på, hvad vi gør, når en ny voksen ordblind starter op med ordblindeundervisning.

v/ En repræsentant fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Undervisningsministeriet der præsenterer FGU ud fra ovenstående beskrivelse

Dette seminar handler om muligheder for at klæde lærere og undervisere på til at anvende og integrere LST i undervisningen. Flere og flere ordblinde elever introduceres til LST, samtidig med at tilgængeligheden til LST for alle elever er øget markant. Men kan LST integreres i undervisningen, og hvilke kompetencer er nødvendige for at dette kan lykkes? Seminaret giver nogle perspektiver på dette spørgsmål ud fra erfaringer i en dansk kommune og ud fra et nationalt norsk tiltag, som har til formål at øge kendskabet til bl.a. LST gennem online undervisningsmateriale for lærere.

v/ Laura Kongskov, læse-/skrivevejleder, Rådgivnings- og støttecentret, Aarhus Universitet og Helle Bundgaard Svendsen, lektor og ph.d., læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum:

I oplægget vil vi præsentere vores arbejde for det nationale læsecenter i Norge med at udvikle og producere et digitalt lærerkursus med fokus på anvendelsen af læse- og skriveteknologi (LST) i undervisningen. Den samlede indsats hedder ”Språkløyper” (Sprogkurser) og består af en række kursuspakker med forskelligt indhold, dog alle sammen med fokus på læsning og skrivning. I oplægget fortæller vi om tankerne bag kursuspakken om LST, og vi viser konkrete eksempler fra materialet.  Derudover lægger vi op til en fælles diskussion af, hvilke perspektiver materialet har i en dansk kontekst. Materialet bliver on-line og vil også kunne anvendes af danske lærere.

v/ Line Leth Jørgensen, dysleksivejleder, Hillerødsholmskolen og læsekonsulent, Hillerød Kommune:

Jeg vil præsentere og diskutere mine erfaringer med konkrete tiltag, hvis formål har været at styrke lærernes kompetencer i forhold til at understøtte elevernes anvendelse af LST i undervisningen. Jeg vil i oplægget tage udgangspunkt i mine erfaringer som både underviser, dysleksivejleder og læsekonsulent, og jeg vil således komme med eksempler på både tiltag i undervisningen, skoleorganisering og kommunale initiativer. Desuden vil jeg undervejs trække tråde til konklusionerne i rapporten ’Projekt it og ordblindhed’ (Arnbak & Klint Petersen, 2017), som også er i fokus i et af formiddagens oplæg.

Dette seminar handler om muligheder for at støtte ordblinde elever og studerende ved hjælp af rollemodeller. Det er de senere år blevet mere almindeligt at inddrage andre ordblinde elever og medstuderende som en del af en støtteindsats. Men hvordan etableres ordblindepatruljer og lignende tiltag på en måde, så det giver bedst muligt udbytte for de elever/studerende, der modtager støtte. Og hvordan kan de ordblinde elever/studerende også bidrage til at kvalificere lærernes inklusion af de ordblinde elever, herunder inddragelsen af LST.

Seminaret giver nogle perspektiver på, hvordan ordblindepatruljer kan organiseres på et kommunalt plan, med særligt fokus på kvalificeret anvendelse af LST. Derudover bidrager seminaret i et kortere oplæg med erfaringer med brug af ordblinde elever/studerende som mentorer på ungdoms- og videregående uddannelser.

v/ Lance Luscombe, skoleleder, Smidstrup-Skærup Skole:

Ordblindepatruljen – et organiseret elevnetværk. I dette oplæg sættes der fokus på, hvordan et organiseret elevnetværk som Ordblindepatruljen.dk kan bidrage til at styrke de ordblinde elevers selvværd og kompetencer. I første del fokuseres på erfaringer fra Smidstrup- Skærup Skole, mens anden del fokuserer på en kommunal strategi i Vejle kommune. Implementering af LST vil indgå som en central del i oplægget.

Netværk kan opstå på mange måder hos voksne, men hos ordblinde børn og unge har vi et særligt ansvar for at organisere elevnetværket. Et elevnetværk som Ordblindepatruljen.dk udvikler sig bedst, når der er en plan for, hvordan det skal faciliteres.

I Vejle Kommune er der lavet en strategi for, hvorledes ordblindepatruljer kan udbredes til andre af kommunens skoler. Smidstrup- Skærup Skole er i den forbindelse blevet kompetencecenter for ordblindepatruljer og tilbyder andre skoler hjælp til dette. Jeg vil konkret vise, hvordan Vejle Kommune har organiseret arbejdet med at få etableret patruljerne på andre af kommunens skoler gennem kompetencecenteret.

v/ Bente le Fevre, lektor i pædagogik og akademisk læse- og skrivevejleder UC SYD, Kolding:

Rækværket -  LST i gymnasiale og videregående uddannelser og efter endt uddannelse. I dette oplæg præsenteres, hvordan der i uddannelsen både skabes mulighed for en talentvurdering af studerende og studerendes mulighed for at være assistenter for andre dyslektikere.

Hvordan kan dyslektiske gymnasieelever og studerende på videregående uddannelser være talenter og assistenter for hinanden – både personligt og til instruktion og gensidig inspiration i brug af LST? Som frivillig studieassistent og dyslektiker handler det om at være sammen med andre ligestillede og udrette læring og resultater i fællesskab. Den frivillige studieassistance er værdifuldt i sig selv, fordi det er i dette samvær, at dyslektikere, der i deres skolegang i mange tilfælde er blevet mødt med prædikatet dum og doven, møder andre studerende på lige fod. Det handler ikke om, at det er synd for nogen, eller at nogen skal hjælpes, men om at man mødes om en fælles interesse, udfordring. Deltagelsen som studieassistent giver følelsen af at kunne bidrage og bruges til noget ekstra. Det giver selvtillid, styrke og skaber øget handlekraft, fordi man oplever, at man sammen har en større mulighed for at præstere på en anden måde. I mellemlange- videregående uddannelser er der endvidere indført ’Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser’. Denne mulighed har dyslektikere også, idet der er skabt mulighed for, at faglige aktiviteter kan styrke uddannelsens kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedet.

v/ Rasmus L. Østergaard, ordblind og elev på Aarhus Maskinmesterskole

Nærmere beskrivelse kommer snarest

v/ Line Leth Jørgensen, dysleksivejleder, Hillerødsholmskolen og læsekonsulent, Hillerød Kommune

I oplægget vil jeg præsentere et bud på LST’ens rolle og funktion i en dysleksivenlig skole. Det overordnede fokus vil være inklusion og en helhedstilgang til elevernes læring.

I den lektiologiske grundmodel, som præsenteres i grundbogen ’Uddannelse og skriftsprogsvanskeligheder’ beskrives 6 faktorer, der kan være med til at fremme eller hæmme udviklingen af skriftsprogskompetence hos elever og studerende med ordblindhed. Jeg vil med eksempler fra egen praksis præsentere et bud på, hvordan LST, som den ene af disse faktorer, kan medtænkes bredt i udviklingen af de øvrige områder med ordblinde elevers skriftsprogskompetence for øje