Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fremmedsprog på de videregående uddannelser

Den nationale sprogkonference

Et skridt videre mod en national strategi for fremmedsprogsundervisningen

Foto: Verner Becker, VIA University College

Vi skal have en snarlig politisk udmelding med klare målsætninger for fremtidens fremmedsprogsundervisning i det samlede danske uddannelsessystem. Så klar lyder en af anbefalingerne i en rapport fra den nationale konference om fremmedsprog på de videregående uddannelser i Danmark, der blev afholdt den 30. april 2012.

Den 19. juni overrakte konferencens to arrangører, dekan Mette Thunø, Aarhus Universitet, Arts og direktør Erik Hygum, VIA University College rapporten til uddannelsesminister Morten Østergaard.

Uddannelsesminister Morten Østergaard takkede for rapporten og understregede igen, at regeringen vil lytte til forslagene fra konferencens deltagere.

- Jeg hæfter mig ved, at der er stor efterspørgsel efter politiske pejlemærker, så der kan trækkes i samme - og i den rigtige – retning. Det er positivt at opleve, at der bliver arbejdet så indgående med det her område rundt omkring i uddannelsessystemet, og jeg vil nu kigge nærmere på, hvordan vi kan være med til at skabe rammerne for en mere struktureret indsats for sprogfagene, sagde udannelsesminister Morten Østergaard.

Foranlediget af konferencen er de to hovedarrangører allerede i gang med at styrke samarbejdet om sprogfagene, og en fælles arbejdsgruppe har allerede barslet med en plan for, hvorledes AU og VIA konkret kan samarbejde om undervisningen i fransk.

Læs hele pressemeddelelsen

Download rapporten "Den nationale konference om fremmedsprog på De
videregående uddannelser i Danmark 30.april 2012. Anbefalinger og ønsker"

Fremmedsprog på dagsordenen

"Danmark er et lille land, og dansk tales af godt fem millioner mennesker. Vores muligheder for fortsat at kunne deltage på kvalificeret vis i politiske og kulturelle fællesskaber afhænger derfor af, at vi også er dygtige til andre sprog end dansk."

I juni 2011 udkom rapporten "Sprog er nøglen til verden". Bag rapporten står en arbejdsgruppe nedsat af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Arbejdsgruppens opgave var at afdække fremmedsprogsudbud på landets uddannelsesinstitutioner. I rapporten er der en række anbefalinger.

Bedre beherskelse af engelsk for alle, dansk plus to fremmedsprog for alle og bedre sammenhæng på langs og på tværs i uddannelsessystemet er nogle af de mål, arbejdsgruppen for fremmedsprog i uddannelserne mener, at Danmark bør sætte sig.

Aarhus Universitet og VIA University College ønsker med denne konference at tage første skridt mod en implementering af rapportens anbefalinger.

Læs rapporten "Sprog er nøglen til verden"

Se video med formand for arbejdsgruppen Bodil Due på temasiden "Sprogfagene skal styrkes" på www.fivu.dk 

Hent konferencerapport: Anbefalinger og ønsker

Anbefalinger og ønsker fra den nationale konference om fremmedsprog på de videregående uddannelser i Danmark 30.april 2012

Hent anbefalinger (pdf)

Hent konferencens oplæg

I løbet af det næste stykke tid samler vi oplæg, nyheder og andre relevante input fra konferencen og fra debatten om fremmedsprogene i de danske uddannelser. Vi lægger oplæg ud efterhånden, som vi modtager dem.

Læs oplæggene fra konferencen

 

Nyt om konferencen


Læs, hvad der er skrevet om konferencen i medierne og af arrangørerne 

Udover artikler, finder du også link til fotos fra dagen taget af Jørgen Christian Wind Nielsen.