DPU inviterer 12. juni 2018 for sjette gang til den årlige konference om forskning
i 0-6 årige børns institutions- og hverdagsliv. Mød en række af Danmarks
førende forskere til en engageret dialog om aktuel forskning på småbørnsområdet.
Omdrejningspunktet for dagen er 0-6 årige børns liv i dagtilbud. Vanen tro vil vi med fem oplæg og syv workshops præsentere forskning med meget forskellige teoretiske og metodiske udgangspunkter.
Tre af oplæggene vil belyse aspekter af den aktuelle dagtilbudsreform, bl.a. det fornyede fokus på børns leg. Derefter følger oplæg om, hvordan forestillinger om børn virker ind på samarbejdet mellem personale og forældre, og om hvordan billedfagbøger til småbørn kan indbyde til oplevelse og fordybelse samt indgå i dagtilbuddets øvrige aktiviteter.
Konferencen henvender sig til alle med interesse for små børns institutions- og hverdagsliv: Studerende, pædagoger, medhjælpere, dagplejere, pædagogiske konsulenter, ledere, politikere, ansatte på professionshøjskoler og i faglige organisationer.
Dagtilbud & pædagoger som spillere i (trans)national policy
Refleksioner og handlinger i en tid med nye læreplaner
Pædagogisk arbejde med børns leg i daginstitutionen
Passende parate børn og voksnes samarbejde
Fakta som fortælling. Billedfagbøger som pædagogisk ressource