Er konkurrencestatens pædagogik lig med en rå pædagogik, hvor hensynet til almendannelsen sættes over styr? Eller er vi vidner til en normalisering af dansk pædagogik, der træder ud af det moralske reservat, hvor man primært var optaget af personlig selvrealisering? Disse og andre centrale spørgsmål bliver diskuteret ved konferencen ”Konkurrencestatens krav om dannelse - dannelse i uddannelsessystemet".
Konferencen koncentrerer sig om konkurrencestatens betydning for dannelse i uddannelsessystemet. I debatten har vi hørt, at skolen i konkurrencestatens æra skal skabe soldater, der kan klare sig i nationernes konkurrence. Dannelsesidealet er derfor ikke, at skolen skal danne et dansk folk og danske borgere i nationalstaten. Det er heller ikke at opdrage elever til at deltage i et demokratisk samfund. Nej, det er at skabe opportunistiske individer. Eller er det? Er det allerede sådan, at vi danner opportunistiske individer, eller eksisterer der stadig andre muligheder?
//