Formålet med workshoppen er at afklare, hvad dannelse er i dag på de forskellige trin i folkeskolen. Hvordan dannes eleverne til mennesker, og hvordan forberedes de til det kommende studie- og arbejdsliv? Hvordan dannes de til subjekter i fællesskaber, og hvordan udvikler de lyst til læring og til at være kreative og innovative – og gennem hvilke fag og fællesskaber?
Gennem en forskning på 13 danske folkeskoler og et implementeringsforløb på fire professionsuddannelser kan Technucation-projektet præsenterer ny viden om, hvorledes teknologi og faglighed spiller sammen i den danske folkeskole. På trods af en strøm af nye tekniske muligheder står mange skoler med store udfordringer, når det gælder valg og implementering af teknologier som tablets og interaktive tavler. Ikke mindst håndteringen af elevernes teknologiforståelse kan volde lærere problemer. På workshoppen kommer vi med nye bud på løsninger bl.a. ved at præsentere ny materialitetsteori, arbejde med prototyper og TEKU-modellen, der er udviklet i et samarbejde med DPU, to professionshøjskoler (UCC og Metropol), RUC og Teknologisk Institut. Vi vil endvidere adressere de udfordringer med teknologiforståelse som professionsuddannelserne står med i de kommende år ved at præsentere resultater fra to ph.d.-projekter på professionshøjskolernes uddannelser.
Med afsæt i forskningsprojekter omkring skolereformen, diagnosebørn og mindsket eksklusion (96% målsætningen) og undervisningsdifferentiering som inkluderende princip vil workshoppen beskrive og analysere sammenhænge mellem folkeskolens formålsparagraf, skolereformens overordnede målsætninger og kvantificerbare måltal og elever i komplicerede læringssituationer:
Undervisningen i dansk og historie har siden slutningen af 1800’tallet været en hjørnesten i skabelsen af den danske nation som et sprogligt og kulturelt fælleskab. Det er fortsat tilfældet. Derfor formuleringen ”fortrolighed med dansk kultur og historie” i folkeskolens formålsparagraf.
I workshoppen diskuterer vi - hvordan undervisning i dansk- og historiefaget kan eller skal bidrage til at løse opgaven i det 21. århundrede?
Med de forenklede fælles mål er den danske skole ifølge slagordene gået fra undervisningsmålstyret til læringsmålstyret. Men er det så enkelt? Kan man reducere dannelsesmålene til simple mål-middel-didaktiske konstruktioner? Kan man måle dannelse (og er det nødvendigvis målet at måle om målene nås)? Er dannelse og kompetencer modsætninger? Eller to perspektiver på det samme? Er de såkaldt forenklede mål i virkeligheden kompleksitetsreducerende kompleksitetsforøgelse?
Disse og tilhørende spørgsmål diskuteres af fagdidaktikerne Finn Holst og Jeppe Bundsgaard. Begge er kritiske - men ikke over for det samme. Og begge er konstruktive - med samme formål.
Ved workshoppen lægger de to workshopholdere op til debat - også med de øvrige deltagere.
Hvordan kan der skabes rum til det trivselsfremmende arbejde set i lyset af skolereformen. Trivsel er et gennemgående tema i folkeskolereformen, og som en del af dette er det helt centralt at medtænke trivsel ikke kun for elever, men også for skolens medarbejdere. Forskning viser, at elevernes trivsel er tæt knyttet til lærernes trivsel, såvel som til skolens miljø og kultur.
I dag opleves på mange skoler et forandringspres, og det kan være vanskeligt at finde rum til og form på det trivselsfremmende arbejde. Ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb er elever og læreres trivsel og læring uløseligt forbundet med aktiv deltagelse og mulighed for at forme og definere rammerne for læring (Simovska og Jensen 2012) – i tråd med målene i folkeskolens formålsparagraf om deltagelse, medansvar og demokrati.
Workshoppen vil ud fra forskellige perspektiver og cases belyse og diskutere, hvordan skolen i højere grad kan medtænke det trivselsfremmende aspekt - særligt i relation til den målstyrede undervisning som del af reformen.
Workshoppen vil være delt i to. Første del vil bestå af 3 korte oplæg; Oplæggene vil trække på empirisk forskning ved Forskningscenter for sundhedsfremmende bæredygtig skoleudvikling (www.shs.au.dk) og aktuelle diskussioner og perspektiver i den internationale forskning på området.
I anden del af workshoppen lægges op til diskussion af arbejdet med trivsel og læring med inddragelse af aktuelle problemstillinger fra deltagernes professionelle praksis set i lyset af skolereformen.
Motivation efterlyses vidt og bredt, bl.a. som nøglen til en vellykket folkeskolereform. Men et blik på begrebets historie viser at det er fyldt med paradokser. Den klassiske problematik med at få folk til at selv ville, hvad de skal, er i standardernes tid mest afløst af en operationel pragmatik, koblet til psykologiseret selvledelse. Workshoppen trækker, som led i udviklingen af design for et forskningsprojekt, på aktuelle analyser fra folkeskolen og andre pædagogiske organisationer, og udpeger prototyper for nutidens og måske fremtidens motivationsarbejde.
Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.”
Mange undersøgelser viser at træning af opmærksomhed gennem særlige aktiviteter, fx ’Mindfulness’, ser ud til at fremme elevers tillid til egne muligheder, deres evner til at regulere opmærksomhed, forholde sig venligt og arbejde kreativt med krævende opgaver og i udfordrende situationer. Et voksende antal lærere ytrer interesse i mindfulness og lignende arbejdsformer i skolen.
Hvordan virker disse former for arbejdsmetoder i skolen? Hvordan oplever elever og lærere dem? Hører målrettet arbejde med nærværende opmærksomhed og fx ’mindfulness’ hjemme i den danske skole? Vi præsenterer undersøgelsesresultater og lægger op til diskussion.
Denne workshop vil tage udgangspunkt i flere af folkeskolens formål – herunder om at bidrage med at give eleverne kundskaber og færdigheder, at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling, så eleverne bl.a. får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle samt folkeskolens formål om at forberede eleverne til deltagelse og medansvar. De forskellige formål, som her er ridset op, vil blive perspektiveret gennem korte oplæg om inklusion og evaluering bl.a. med udgangspunkt i oplægsholdernes bidrag til antologien ”Folkeskolen – efter reformen”. Ud fra forskning i folkeskolens konkrete praksis og eksempler herfra, bliver det diskuteret og nuanceret, hvordan folkeskolens formål om kundskaber, færdigheder, deltagelse, medansvar og handlemuligheder er komplekse størrelser, som stiller høje krav til den fælles deltagelse i klasserummet. Børnene står ikke ens placeret i forhold til disse formål og nogle børns mere eller mindre fordelagtige positioner i klassens fællesskab, gør inkluderende evalueringspraksisser til såvel nødvendige som vanskelige processer. Samtidig skal lærere handle med betingelser, som de ikke selv har valgt; herunder reformelementer, nationale test og inklusionspålæg. Denne workshop vil diskutere og skabe et refleksionsrum for sammenhænge mellem evalueringspraksisser og inklusionsbestræbelser, og der vil blive fokuseret på, at det netop er i den processuelle konkrete inkluderende evalueringspraksis, hvor læreren og eleverne alle træder frem som deltagere i en meningsfuld folkeskolepraksis, at folkeskolens formål kan blive bragt i spil på hensigtsmæssige måder for alle børn.
