Giver det mening at sammenligne en lærers eller en pædagogs professionelle dømmekraft med en læges? Kan man kræve samme type af forskningsinformeret dømmekraft af en lærer som af en læge? Og hvorfor mener pædagoger, at deres professionelle dømmekraft bliver styrket af at arbejde evidensbaseret? Disse spørgsmål bliver sat på dagsordenen, når Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet og LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Aalborg Universitet, inviterer til konference om evidens og dømmekraft.
Lærernes og pædagogernes professionelle dømmekraft er igen sat på dagsordenen. Et synspunkt er, at læreres og pædagoger skal arbejde forskningsinformeret på linje med den medicinske profession og til gavn for børn og elevers læringsudbytte. Et andet synspunkt er, at lærere og pædagogers dømmekraft ikke hverken kan eller skal reduceres til kendskab og brug af forskningsbaserede metoder for at opnå bestemte læringsmål, men at den professionelle dømmekraft snarere består i – i situationen – at afgøre, hvad der er mest hensigtsmæssigt for børnene.
De to internationale kapaciteter på området professor David Hargreavs og professor Martyn Hammersley kommer til Danmark for at diskutere forholdet mellem evidens og dømmekraft i forhold til de pædagogisk professioner.
Den engelske professor i uddannelsesforskning David Hargreaves inititerede diskussionen, da han tilbage i 1996 holdt den berømte og berygtede tale ”Teaching as a Research-Based Profession” ved årsmødet i det såkaldte Teacher Training Agency. I talen kritiserede han uddannelsesforskning for ikke at levere en tilstrækkelig kvalitativ og relevant forskning, der kan danne et solidt udgangspunkt for lærernes professionelle dømmekraft. En anden førende engelsk uddannelsesforsker professor Martyn Hammersley kritiserede derimod hurtigt David Hargreaves for ikke at respektere den sofistikerede professionelle dømmekraft, som ikke kun er et spørgsmål om at være forskningsinformeret.
