09.30
Velkomst og præsentation af dagens program v/professor mso Charlotte Ringsmose
09.40
Nyt børnesyn – om hvordan læring, kompetence, forebyggelse og inklusion blev selvfølgelige i børnehavepædagogikken v/adjunkt Bjørn Hamre
10.20
PAUSE
10.40
Børns æstetiske dannelse v/lektor Sven-Erik Holgersen
11.20
Aktuelle udfordringer og muligheder i indsatser for børn i udsatte positioner v/ professor MSO Bente Jensen
12.00
FROKOST
13.00
Workshops
14.00
KAFFEPAUSE
14.30
Det aktuelle fokus på sociale kompetencer v/lektor Eva Gulløv
15.10
Passende parathed og de vigtige forældre – om samarbejdsrelationer mellem pædagogisk personale og forældre v/adjunkt Karen Ida Dannesboe
15.50
Afrunding v/professor mso Charlotte Ringsmose
16.00
Tak for i dag
Når man fra udlandet kigger ind på den danske daginstitutionskultur, så er der flere forhold, der træder frem som er særligt for Danmark og de nordiske dagtilbudstraditioner. I nogle andre lande er der lagt vægt på tidlig indlæring og kontrol med, at det enkelte barn lærer det det skal. I Danmark har børnene frihed til at lege og læring sker integreret gennem aktiviteterne i hverdagen. Workshoppen handler om den danske tradition for dagtilbud, og hvordan danske dagtilbud ser ud set fra et internationalt perspektiv. Hvad er vi gode til, og hvad er udfordringerne?
Omkring 93% af al menneskelig kommunikation er non-verbal (kropssprog, mimik etc.), ikke desto mindre er det små børns verbale sprogudvikling der i disse år er massiv fokus på. I denne workshop præsenteres en undersøgelse fra forsknings- og udviklingsprojektet ’Barnet i Centrum’ hvor Lone i samarbejde med pædagoger og dagplejere undersøgte hvilken betydning berøring og massage har for voksen-barn samspillet og børns deltagelse i vuggestue og dagpleje. Udover at udvide det intersubjektive rum mellem praktiker og barn bidrager berøring både til affektregulering og fokusering af opmærksomheden.
Pædagogerne har en lang og sej tradition for at forsvare og kæmpe for de svageste – for samfundets børn og unge. Historisk har pædagoger taget etisk stilling til fordel for netop de svageste og pædagoger har været anerkendte og respekterede (politiske) partnere i forsvaret for dem. Spørgsmålet er om det i samtiden er forandret??
Workshoppen undersøger sammenhængen mellem etik, pædagogik, kritik og politik – både historisk og aktuelt. Workshoppen ser historisk på hvordan pædagoger har handlet etisk, kritisk og politisk. Og på hvordan mod, villen og villethed har præget de kvinder (og mænd), der satte – og holder - gang i en bevægelse om at støtte samfundets børn.
Forslag om en styrket pædagogisk læreplan og indførelse af fælles læringsmål for alle børn i dagtilbud er det seneste uddannelsespolitiske initiativ i rækken af reformtiltag, som har til hensigt at modernisere, effektivisere og skabe bedre kvalitet i daginstitutionerne funderet i en retorik, der handler om ”at investere rigtigt i de allerførste år og sikre den bedste kvalitet” (Nørby 2016). Den politiske styring retter sig mod at gøre pædagogerne til og få pædagogerne til at gøre sig til subjekter med bestemte kapaciteter, forholdemåder og selvopfattelser. På workshoppen præsenteres en analyse af hvordan original faglighed kan begribes i lyset af en insisterende læringsdagsorden og workshopdeltagerne inviteres til en diskussion af pædagogisk faglighed.
Workshoppen ser på muligheder og faldgruber i spillet mellem (trans-)national policy og professions-metamorfoser og skal ses i lyset af, at OECD, EU og andre transnationale organer i stigende grad sidder med, når dagsordenen for ’førskole’, uddannelse og velfærd sættes nationalt. Vidensøkonomien stormer frem, og også børnehaven kobles til forestillinger om økonomisk vækst, uddannelsesstrategier og livslang læring. Leg trænges tilbage til fordel for læring i børnehaven, som bliver til dagtilbud. Strategier vælder frem fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud til Mastergruppen for en Styrket Læreplan m.m.m.
Denne workshop inviterer til diskussion om, hvorledes den professionelle og andre kan få blik for såvel muligheder som faldgruber i denne udvikling.
Scholars, experts, and stakeholders from around the world purport to know what makes a family child care provider professional, yet no consensus exists on what this means. In Wisconsin, many of these sources contradict each other, and the new quality rating and improvement system is hotly debated. In Denmark, family child care providers are a part of a long standing and unique organizational structure, but its future appears to be less certain than in the past. In this workshop, I will give a 30-minute lecture, followed by small group discussions. We will gather together in the large group for the last ten minutes to share highlights and reflections on the topic of family child care.
Denne workshop sætter fokus på dagtilbuddets rum for børns eksperimenter og mulighed for at bygge bro mellem indre og ydre verden. Med afsæt i barnets legende væsen præsenteres perspektiver på eksperimenterende virksomhed, der rummer potentialer for læring, udvikling, dannelse og livsudfoldelse. Deltagerne inviteres til diskussion af dagtilbuddets muligheder og udfordringer samt de professionelle voksnes rolle og deltagelse heri.
Baseret på en komparativ analyse af europæiske trends i dagtilbud (fra CARE-projektet) præsenteres og diskuteres indikatorer på gode dagtilbud. Der sættes fokus på tre spørgsmål: Hvordan karakteriseres gode dagtilbud? Hvilke former for samspil mellem forskning, uddannelse og praksis understøtter udvikling af de gode dagtilbud? Hvilke strukturelle betingelser er til stede og hvad er de professionelles rolle? På workshoppen inviteres til dialog om de tre spørgsmål og den afsluttende refleksion over, hvorvidt det overhovedet er muligt eller ønskeligt at bygge på nye europæiske kvalitets indikatorer for at skabe gode dagtilbud i en dansk kontekst.
I workshoppen deltager også Eilif Tommy Johansen, pædagogisk konsulent.
