Aarhus Universitets segl

Skoleudvikling gennem it

Undervisnings- og skoleudvikling gennem it 

Forskningsresultater fra tre demonstrationsskoleforsøg

  • Konference i København 20. august 2018

Om konferencen


En fagligt stærkere folkeskole. Det var et af hovedformålene med demonstrationsskoleforsøgene 2013-2015, hvor forskere, skoler og lærere gik sammen om at udvikle undervisningsforløb, der skulle understøtte lærernes brug af it i undervisningen.

Forsøgene gav forskerne indblik i de betingelser og muligheder, der er for at integrere it i grundskolen, og skolerne fik praktiske erfaringer med didaktisk anvendelse af it. Resultaterne fra projektet er nu samlet i to bøger om demonstrationsskoleforsøgene. Hovedkonklusionerne præsenteres ved denne forskningsformidlingskonference om it, skoleledelse og fagdidaktik.

I første bind, Skoleudvikling med it, præsenterer forfatterne resultater fra kvantitative studier af elevopgaver og observationer af undervisning. Desuden får læseren indblik i det bagvedliggende interventions- og forskningsdesign samt i de organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer for arbejdet med projekter i folkeskolen.

I andet bind, Innovativ undervisning med it, sætter forfatterne fokus på udfordringer og muligheder ved udvikling af innovativ undervisning med it i fagene og beskriver også, hvordan lærere kan bruge it til inklusionsindsatser og i tværfaglige projekter.

De to bøger indgår i konferencens pris.

Tid og sted


Mandag den 20. august 2018 kl. 9.30-16.00

DPU, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV

Pris og tilmelding


  • Deltagergebyr inkl. to bøger kr.: 1.550,- kr. (inkl. 25% moms)
  • Nedsat pris for studerende på SU uden bøger: 750,- kr. (inkl. 25% moms)