Social eksklusion dækker et forsknings- og praksisfelt med mange ’stemmer’. Vi har således at gøre med divergerende teorier, modeller, metoder, forslag til praktiske indsatser og politikker. Sessionen ambitionerer efter at komme omkring flere af følgende mulige temaer: 1. videnskabelige teorier og teoretiske forståelser af social eksklusion, 2. faglige temaer og problemstillinger, der forbindes med social eksklusion (især praksisfeltets forståelser og interventionsformer) og 3. børns, unges og ældres egne perspektiver på social eksklusion.
På baggrund af de omfattende offentlige diskussioner om minimumsnormeringer i dagtilbud vil vi i denne workshop/session interessere os for, hvordan den pædagogiske professions faglighed, viden og kompetencer udspiller sig i forskellige pædagogiske kontekster, og hvordan den pædagogiske professionalitet træder frem - både i et professionseksternt og et professionsinternt perspektiv. Ligeledes vil workshoppen drøfte, hvordan og på hvilke måder den pædagogiske profession har betydning for børn, unge og voksne i forskellige institutionelle sammenhænge. Her efterlyses bidrag om andre professioner.
Når man spørger til, hvad oplevelsesanalyse er, hvilke forudsætninger den bygger på, og hvad oplevelsesanalyse kan, er det foreløbige svar: Den er ikke opstået ud af den blå luft, men bygger videre på viden, erfaringer og praktikker, andre har skabt; den har et rodnet, der er forbundet med forskellige transdisciplinære traditioner og forskningsmiljøer.
Oplevelsesanalysen er forbundet med figurationssociologien, den psykoanalytiske kulturanalyse og den historiske antropologi. Overordnet kan den benyttes til at hente viden og information ved at analysere og interpretere: 1) den enkeltes oplevelse af et tema/sin livssituation og 2) interaktioner, kortlægning af det sanselige sammenspil mellem en gruppe menneskers oplevelser af samme eller forskellige temaer. Dem sættes der ord på i kollokvier. Her bringes sanseligt oplevet materiale til diskussion. Det foregår via en forståelse og bearbejdning af erfaringsbaseret kvalitativt datamateriale, der både illustrerer og kan eftervise pædagogiske effekter. I denne workshop vil vi med afsæt i bogen: Oplevelsesanalyse (red. Søren Nagbøl & Tine Fristrup) Hans Reitzels Forlag 2020 vise eksempler på hvorledes oplevelsesanalysen kan anvendes i en pædagogisk sociologisk kontekst.
Hvad er smag, og hvordan underviser man i, med og for smag? Det er de to hovedspørgsmål i denne session. Smag er ikke kun er et sensorisk/fysiologisk fænomen. Smag er også et kulturelt fænomen, et spørgsmål om klasse og et redskab til differentiering. Det har både kulturvidenskab og antropologi gjort opmærksom på i en række år, men uden at udvikle et systematisk teori om smag. I denne session vil vi diskutere forskellige sociologiske måder at iagttage smag på, og vi vil herudfra diskutere, hvordan smag kan indgår i undervisning og formidling både som emne, som middel og som mål.
