Aarhus Universitets segl

Cerealienetværket er et vertikalt netværk inden for den danske kornsektor omfattende forskning, forædling, fremstilling, forarbejdning og afsætning. Hensigten med netværket er at styrke kvalitet og miljøhensyn i hele kornproduktionens værdikæde. Netværket har i snart 20 år sammenbragt forskere, forædlere, producenter af kornbaserede fødevarer, foder og produkter samt producenter og leverandører med relation til dansk korn til et årligt møde.

Cerealienetværkets årsmøde 2020 afholdes den 9. marts på Kobæk Strand Konferencecenter, Kobækvej 85, DK-4230 Skælskør, http://kobaek-strand.dk. Mødet er arrangeret i samarbejde med DanSeed symposiet, der afholdes i umiddelbar forlængelse tirsdag den 10. marts. En fælles middag og et aftenprogram med korte faglige indlæg om nyheder af betydning for frø- og kornindustrien binder de to arrangementer sammen.

Programmet for mandag den 9. marts består af tre sessioner med ny viden om forskningsresultater, forædlingsmetoder og rammebetingelser af betydning for at imødekomme ambitionerne om at sikre og øge værdien af anvendelsen af korn i hele produktionskæden samt imødekomme fremtidens krav om en certificeret og bæredygtig produktion.

Cerealienetværkets årsmøde 2020.


Netværket og årsmødet er åbent for alle med interesse i cerealier.