Intensive læringsforløb i forskellige former og formater har de senere år vundet indpas i den danske folkeskole og tilbydes i dag i stort omfang af såvel kommunale som private aktører. Ideen med læringsforløbene er, at en fokuseret og intensiv indsats kan være med til at rykke udfordrede elever fagligt, personligt og socialt. Indtil nu har vores forskningsbaserede viden om turbolæring imidlertid været begrænset. Dagens konference vil derfor præsentere de seneste forskningsresultater angående effekterne af intensive læringsforløb. Har disse indsatser positive effekter? Hvis ikke: Hvad kan man gøre i stedet?
Fredag den 29 marts 2019, kl. 9.30-15.45
Bygning 1252-310 Jeppe Vontilius, Søauditorierne, Vennelyst Blvd. 8, 8000 Aarhus C
Deltagerprisen er inkl. et eksemplar af bogen ”Intensiv Læring”, som præsenteres på konferencen.