Aarhus Universitets segl

Trivsel i skole og dagtilbud

  • Årlig konference i Nationalt Center for Skoleforskning
    21. maj 2019 i Aarhus

Om konferencen


Nyere danske skøn anslår, at 15-20% af de danske børn er i risiko for mistrivsel. Der er derfor god grund til, at børns trivsel står højt på den pædagogiske og politiske dagsorden i dagtilbud og skoler. For hvordan sikrer vi at børn trives? Både som begreb og fænomen er børns trivsel uhyre kompleks og multifacetteret, ikke mindst når børns trivsel forsøges koblet til børns læring og udvikling. Mange børns problemer med trivsel bliver først opdaget i skolealderen, og noget tyder på, at det tværprofessionelle samarbejde lader noget tilbage at ønske. Hovedspørgsmålet på den årlige konference i Nationalt Center for Skoleforskning bliver derfor, hvordan forskning og tværprofessionelle samarbejder på meningsfulde måder kan understøtte og kvalificere dagtilbud og skolers fokus og indsatser rettet mod børns trivsel.

På konferencen vil vi med udgangspunkt i forskellige forskningsparadigmer, teoretiske forståelser og metodiske fremgangsmåder diskutere trivsel. Vi vil blandt andet vurdere aktuelle bestræbelser på at måle børns trivsel i dagtilbud og skoler. Dagen vil bestå af oplæg og workshops og der vil blive rig lejlighed til at diskutere styrker og svagheder ved forskellige indsatser rettet mod børn trivsel. 

Konferencen henvender sig til alle med interesse for børns trivsel i dagtilbud og skole: Studerende, pædagogisk personale, lærere, pædagogiske konsulenter, ledere, politikere, ansatte på professionshøjskoler og i faglige organisationer.

Tid og sted


Konferencen er blevet aflyst

Pris og tilmelding


  • Deltagerpris inkl. frokost: 1250,00 kr.
  • Nedsat pris for studerende: 450,00 kr. for studerende på SU