Sproglige minoritetselever blev indskrevet i den danske folkeskolelov i midten af 1970’erne. Siden da har der været stridigheder om, hvilke spor elevgruppen skal have lov til at sætte i det statslige curriculum.

Hvordan bliver sprogethed og pædagogik konstrueret i uddannelsespolitiske diskurser i spændingsfeltet mellem det flerkulturelle og monokulturelle?

Spørgsmålet diskuteres med fokus på undervisningen i majoritetssprog for sproglige minoritetselever i det danske og engelske skolesystem. Ved at sætte den historiske udvikling af dansk som andetsprog i et internationalt perspektiv udfoldes diskussionen om uddannelsespolitiske valg i globaliserede samfund.

I første halvdel af sessionen præsenterer Bergthóra Kristjánsdóttir, adjunkt, Aarhus Universitet (DPU), et uddannelsespolitisk perspektiv på dansk som andetsprog i oplægget ”Dansk, danisering, danskhed”. Hun argumenterer for, at fagets storhedstid synes at være ovre. Efter den gradvise etablering af dansk som andetsprog som fag igennem 90'erne med fagbeskrivelse i overensstemmelse med de andre fag i skolen og som et selvstændigt linjefag i læreruddannelsen fra 00’erne, tegner udviklingen i 10’erne et dystert billede.

I anden del af sessionen perspektiverer Tore Bernt Sørensen (cand.pæd. soc, pt. stagiaire ved Europa kommissionen, Generaldirektoratet for uddannelse og kultur) udviklingen i Danmark ved at diskutere forholdene for engelsk som andetsprog i England. I oplægget ”Kortsluttet kosmopolitanisme, eller hvordan engelsk som andetsprog blev kørt ud på sidelinjen” argumenterer han for, at engelsk som andetsprog siden slutningen af 80'erne har spillet en stadigt mere marginal rolle som fag i skolen.