Lighed, ligestilling og lige muligheder er grundlæggende værdinormer i demokratisk uddannelse og indgår som et vigtigt element i reformpædagogik. Et andet væsentlig element i reformpædagogik handler om at tilrettelægge en undervisning, der er i dialog med elevernes forudsætninger. Hvorledes håndterer nationalstater med en stærk monokulturel arv, lighed og etnisk komplekse forudsætninger i elevgrundlaget organisering af undervisning?
De tre oplæg undersøger og diskuterer, hvorledes etnisk kompleksitet kategoriseres og positioneres, og hvordan undervisningstilbud til etniske minoritetsbørn konstrueres i centrale styringsdokumenter i relation til folkeskolen/grundskolen. Dette sættes i relation til forskellige blik på lighed og ligestilling, og hvorledes dette interagerer med almenpædagogiske principper om at tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger.
