DPU

Aarhus Universitets segl

ICILS 2018

Hvad kan skoleelever med IT og digitale teknologier?
Og hvordan kommer vi videre?

  • Konference i København 5. november 2019 om den anden ICILS-undersøgelse (International Computer and Information Literacy Study)

Om ICILS-konferencen


ICILS 2018 er den anden internationale undersøgelse af skoleelevers evne til at undersøge, skabe og kommunikere med computere. Hvor første undersøgelse i 2013 udelukkende fokuserede på computer- og informationskompetence, er også elevernes kompetence til datalogisk tænkning blevet undersøgt i 2018. I Danmark deltog 143 skoler med 2421 elever på 8. klassetrin i 2018. Resultaterne offentliggøres i alle deltagerlande 5. november 2019.

Konferencen indledes med præsentation af resultaterne af den danske leder af undersøgelsen, professor MSO Jeppe Bundsgaard. Derefter præsenterer en række faglige og didaktiske forskere inden for it, datalogisk tænkning og teknologiforståelse deres arbejde med at kvalificere brug af it og produktion af digitale teknologier i undervisningen.

Konferencen er en interaktiv begivenhed med korte, pointerede oplæg og diskussioner mellem deltagerne og med oplægsholderne on- og offline. Alle oplæg videofilmes og ligger tilgængelige på dette konferencewebsite efter konferencen.

Tid og sted


Konferencen blev afholdt 5. november 2019 på DPU, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV

Jeppe Bundsgaard ICILS 2018: Hvad kan skoleelever med IT og digitale teknologier? Og hvordan kommer vi videre?