09.30
Velkomst v/konstitueret institutleder Claus Holm
09.35
Præsentation af dagens program v/videnskabelig assistent Lone Svinth
09.40
Purposeful play - om reformer af børnehave og forældreskab i Singapore v/adjunkt Dil Bach og lektor Søren Christensen
10.40
PAUSE
11.00
Kan du tage pigen op af kufferten? Perspektiver på sproglig evalueringspraksis i daginstitutioner v/lektor Lars Holm
11.30
Pædagogisk intervention i udsatte boligområder v/lektor Niels Rosendal Jensen
12.00
FROKOST
13.00
Workshops (slutter kl. 13.50)
14.00
Små og store daginstitutioner v/ lektor Grethe Kragh-Müller
14.30
KAFFEPAUSE
15.00
Dynamisk didaktik i dagpleje og vuggestue v/post doc. Anders Skriver Jensen
15.30
Paneldiskussion - ordstyrer lektor Eva Gulløv
16.30
Tak for i dag
Med henblik på at opnå en dybere forståelse af kvalitet i børns liv i børnehaven, blev ti-årige børns oplevelse af deres børnehavetid undersøgt. 251 børn fra 12 forskellige skoler deltog i undersøgelsen ved at besvare et spørgeskema med tre spørgsmål: 1) Hvad kommer du først i tanke om, når du husker tilbage på din gamle børnehave? 2) Hvad var det mest interessante, du oplevede i børnehaven? 3) Hvilke personer fra din børnehave har betydet noget for dig? I workshoppen bliver børnenes svar fremlagt og relateret til tilsvarende undersøgelse.
Barnets tilpasningsevne beskrives bl.a. i biologien og psykologien som processer, der har betydning for barnets overlevelse. I socialpsykologi beskrives barnets tilpasning til normerne i en gruppe, mens den i perceptionspsykologien beskrives som forbigående ændringer af sanseoplevelsen. Tilpasning kan i en pædagogisk terminologi betegnes som læring; barnets evne til at tilpasse sig kulturelle færdigheder (fx sprog) og normer (værdier), som giver barnet flere kompetencer, og øger dets livsmuligheder. I den forstand er tilpasning barnets kulturelle og sociale tilblivelse, og et betydeligt element i dets socialisering, men hvilke krav stiller tilpasningen til pædagogikken?
Dagtilbudspædagogikken står over for nye samfundsmæssige udfordringer, der bl.a. opstår med politiske forventninger til, at dagtilbud gennem øget kvalitet kan bidrage til mønsterbrydning. På workshoppen skal vi se på, hvilke innovative strategier det kræver af dagtilbudspædagogikken, og hvad det betyder for uddannelse og efteruddannelse af professionelle: Er det overhovedet muligt at øge dagtilbudskvaliteten inden for de gældende systemer og de ressourcer, der er til rådighed? På workshoppen vil vi diskutere disse spørgsmål i lyset af komparativ analyse af europæiske trends gennemført i det fælleseuropæiske forskningsprojekt CARE( ecec-care.org ).
OECD, EU og andre transnationale organer sidder i stigende grad med, når dagsordenen for ’førskole’, uddannelse og velfærd skal sættes nationalt. Vidensøkonomien stormer frem, og også børnehaven kobles til forestillinger om økonomisk vækst, uddannelsesstrategier og livslang læring. Leg trænges tilbage som dominerende keyword til fordel for læring i børnehaven, som bliver til dagtilbud. Denne workshop inviterer til diskussion om, hvorledes den professionelle og andre kan få blik for såvel muligheder som faldgruber i denne udvikling.
Der er efterhånden en del forskning, der påviser sammenhæng mellem kvaliteten i læringsmiljøet og børns udvikling (Belfield et al., 2005; Sylva et al., 2004; Heckman, 2006). I 2014 udgav Dansk Psykologisk Forlag et dansk værktøj (KIDS) til vurdering og udvikling af kvaliteten af læringsmiljøet i danske dagtilbud. KIDS, der bl.a. er udviklet af Charlotte Ringsmose bygger på aktuelle udviklingspsykologisk teori og forskning. Workshoppen præsenterer de forskningsmæssige og teoretiske perspektiver, der ligger til grund for KIDS testen og giver deltagere viden om det nye værktøjs anvendelse.
Med daginstitutionsområdets integration i uddannelsespolitikken bliver læring et centralt begreb for pædagogerne til at begrunde, dokumentere og legitimere deres praksis. Læringsbegrebet medfører både nye muligheder og begrænsninger, som det er nødvendigt at reflektere i forhold til pædagogernes praksis og professionsidentitet. På baggrund af et feltarbejde i en daginstitution præsenteres tre mulige positioner, som pædagoger kan indtage når de gør pædagogisk faglighed i børnehavens hverdagsliv. Workshopdeltagerne inviteres til en diskussion af pædagogens professionsstrategier.
Voksen-barn samspillet fremhæves ofte som værende central for kvaliteten i dagtilbud og børns læring og udvikling. Med udgangspunkt i erfaringerne fra aktionsforskningsprojektet ’Barnet i Centrum’ præsenteres en delundersøgelse om pædagogers åbenhed for børns perspektiver og den betydning åbenheden og justering af samspillet har for børns erfaringer og deltagelse i vuggestue og dagpleje. I workshoppen vil videoklip af voksen-barn samspil fra forskellige dagtilbud danne grundlag for refleksion og diskussion.
Legen er trængt tilbage i disse år - både i forhold til hvad vi mener, er vigtigt at arbejde med (politisk) og i forhold til hvor meget og hvordan børn rent faktisk leger i daginstitutionen. De ting hænger sammen. Workshoppen handler om, hvordan vi kan sætte legen tilbage øverst på dagsordenen, for hvad der er vigtigt at arbejde med i daginstitutionen - og at det er vigtigt for børnenes trivsel, læring og udvikling, at vi gør det. Der tilbydes interventionsværktøjer til at analysere og forbedre legemiljøer i institutionen.
