AU

Teater som brobygger

  • 1.-9. september 2017
  • Konferencer, workshops og forestillinger om opløsningen af kulturelle broer i samtiden
  • og etablering af teatrets nye broforbindelser mellem kunst og liv. 

Information

Dato: 1. - 9. september 2017

Sted: Aarhus Universitet, Kasernen, Langelandsgade 139, 8000 Aarhus C

Registrering: Åbner primo maj 2017

Billetpris for forestillinger: 150 kr. og 100 kr. for studerende

Billetpris for hver konference: 75 kr. Studerende gratis adgang.

Arrangører

Annelis Kuhlmann

Lektor
M
H bygn. 1580, 121
P +4587163064
P +4593508510

Om

Konferencer, workshops og forestillinger om opløsningen af kulturelle broer i samtiden og etablering af teatrets nye broforbindelser mellem kunst og liv. Teater som møde, fællesskab og empati. Programmet begynder i Aarhus Festuge og er desuden en del af Aarhus 2017. Gentænkning af teatrets neurobiologiske grundlag.

Forestillinger:

Fredag den 1. september

Fredag den 1. september, kl. 19:00 (Ingen adgang efter at forestillingen er begyndt).

Itsi Bitsi. (Med Iben Nagel Rasmussen, Jan Ferslev og Kai Bredholt). Forestillingen handler om Iben Nagel Rasmussen og hendes historie med Eik Skaløe (1943–68) fra 1962 til hans selvmord i 1968. Itsi Bitsi er et kælenavn, som Eik kaldte Iben. Navnet stammer fra en af tidens popsange og er desuden titlen på en sang på pladen Hip (1967), den eneste han udgav med Steppeulvene. Forestillingen har dannet inspiration for filmen Steppeulven (2015) af Ole Christian Madsen.

Efter forestillingen samtale med Eugenio Barba: Odin Teater som brobygger – historisk, socialt og kulturel/sensorisk (kl. 20:30-22:00).      

Lørdag den 2. september

Lørdag, den 2. september kl. 17:00. Velkomst ved lektor, Annelis Kuhlmann

Film: Landet, hvor træerne flyver. (Af Davide Barletti og Jacopo Quadri – om Odin Teatret og Festuge-konceptet)

Kl. 19:00. De store byer under månen (Med Odin Teatrets ensemble)

En musikalsk forestilling i Bertolt Brechts ånd. Månen iagttager byerne, der brænder under den; fra Europas metropoler til Lilleasien; fra Hiroshima til Halle; fra kejsertidens Kina til Alabama. Månens stemme er spottende, forbløffet, ligegyldig. Dens barmhjertighed kender ikke til melankoli og trøst. (60 minutter uden pause)

Publikumssamtale kl. 20:30-22.

 

 

Søndag den 3. september

Søndag, den 3. september kl. 17:00. Velkomst ved Annelis Kuhlmann

Film om Odin Teatrets historie: At erobre det anderledes (Af Erik Exe Christoffersen)

Kl. 19:00. De store byer under månen (Med Odin Teatrets ensemble)

Publikumssamtale kl. 20:30-22:00

Mandag den 4. september

Film: Elsa Kvamme: Det umuliges kunst Eugenio Barbas og Odin Teatrets lange rejse kl. 14.30 på Aarhus Universitet, Kasernen, Store Sal, Langelandsgade 139, 8000 Aarhus C

Onsdag den 6. september

Film: Virginie Magnat og Francesco Galli: Vindenes Bro Kl. 13:00 på Aarhus Universitet, Kasernen, Store Sal, Langelandsgade 139, 8000 Aarhus C

Fredag den 8. september

Film: Elsa Kvamme: Det umuliges kunst Eugenio Barbas og Odin Teatrets lange rejse kl. 13.30 på Aarhus Universitet, Kasernen, Store Sal, Langelandsgade 139, 8000 Aarhus C

Den 5. - 8. september

Den 5.-8. september, kl. 19:00. Træet (Aarhus-premiere på Odin Teatrets nyeste ensemble-forestilling)

Historiens Træ vokser livskraftigt og dødt. Børnesoldater og bedende munke danser rundt om det sammen med krigsherrer, en opbragt mor og en poets datter, som, da hun var barn, drømte om at flyve væk med sin far. To historiefortællere introducerer og kommenterer skikkelserne og handlingerne. I den syriske ørken planter to yazidimunke et pæretræ for at kalde de forsvundne fugle tilbage. I Nigeria hviler en mor i skyggen af glemslens træ med sin datters hoved under armen, skjult i et græskar. En europæisk krigsherre forklarer nødvendigheden af etnisk udrensning for en afrikansk krigsherre, som udfører en menneskeofring for at gøre sin hær af børnesoldater usårlig inden et slag. En pige leger med sine dukker omkring det træ, hendes far plantede, da hun blev født. Hun grubler over, hvordan fugle ser jorden oppe fra luften. Historiens Træ bøjer sig til sidst under vægten af sine frugter og tilbyder et hjem til fuglene, som flyver over tilskuernes hoveder. Men hvad er det for fugle? (75 minutter)

Forestillingen vises på Kasernescenen, i Lille Sal.

Publikumssamtale hver aften efter forestillingen kl. 20:30-21:30 (Store sal)

NB: Gratis parkering ved Kasernescenen, på eget ansvar (efterlad ikke værdigenstande i bilen). Langelandsgade 139. Ingen adgang efter at forestillingen er begyndt.

Konferencer/Workshops:

Mandag den 4. september

Mandag, den 4. september kl. 9:30-14:00. Store Sal:

Konference: Møde mellem Eugenio Barba og Odin Teatret, Den Danske Scenekunstskole, Don Gnu og Palle Granhøj. Undersøgelse af proprioception (den indre selv-sansning) og kinæstetisk empati (bevægelsessansning) i forskellige skuespillertraditioner. Hvordan påvirker skuespillerens psykofysiske handlinger tilskueren?

Åben for ekstern deltagelse.

Med arbejdsdemonstrationer og improvisation. Endvidere medvirker dramatiker og lektor, Mikkel Wallentin (Center for Semiotik og Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab), rektor for Den Danske Scenekunstskole, Mads Thygesen og lektor, Erik Exe Christoffersen.

Onsdag den 6. september

Onsdag, den 6. september kl. 9:15-15:00 Kasernescenen. Store Sal.

Skuespillerens praksis/træning. Med skuespillerne Iben Nagel Rasmussen, Donald Kitt, Elena Floris og Annelis Kuhlmann/Erik Exe Christoffersen. Træning 9:15-11. Om træning 11:30-13. Film 13:00-15:00. Vindenes Bro (2016) af Virginie Magnat og Francesco Galli - og - Steppeulven (2015) af Ole Christian Madsen. 

Torsdag den 7. september

Torsdag, den 7. september kl. 9:15-13:00. Kasernescenen. Store Sal.

Rum og Musik. Eugenio Barba, Sanger/musiker og danser, Parvathy Baul (Indien), skuespilleren Julia Varley, violinist/performer, Elena Floris, lektorerne Ansa Lønstrup (Æstetik og Kultur), Martin Guldberg (Musikvidenskab) og Solveig Gade (Dramaturgi). 

Fredag den 8. september

Fredag, den 8. september kl. 9:15-13: Kasernescenen. Store Sal.

Kreative processer. The collective Mind (den kollektive hjerne) og co-creation i forhold til Træet. Instruktør Eugenio Barba, skuespilleren Julia Varley, instruktør Dina Abu Hamdan (Jordan), Erik Exe Christoffersen, Ida Krøgholt, Janek Szatkowski, Thomas Rosendal og Annelis Kuhlmann.

Åben for ekstern deltagelse.

Lørdag den 9. september

Lørdag, den 9. september kl. 19:00-22:00: Kasernescenen Store og Lille Sal

Banquet: Øst-Vestjylland. En iscenesættelse af Asien-Europa, Øst-Vestjylland. Kasernen med deltagelse fra de forskellige workshops og inviterede gæster fra Aarhus.