Baseret på et aktionsforsknings forløb i otte dagtilbud beskrives aspekter af en science praksis, hvor børn får kendskab til naturfænomener samt naturens lovmæssigheder og dermed også emner som lys, vand, magnetisme, elektricitet, luftstrømme osv. En science-pædagogisk praksis, der også rummer bæredygtighed og matematisk opmærksomhed vinder frem i dagtilbud, bl.a. begrundet i den styrkede pædagogiske læreplan.
I 1972 udkom en betænkning med den sigende titel: "Omlægning af daginstitutionernes struktur". De udviklingspsykologer, pædagogiske praktikere og teoretikere, der stod bag betænkningen, mente det alvorligt: Daginstitutionerne skulle omlægges til integrerede institutioner, bl.a. for at give børn langstrakte relationer, hvor de kan lære af både store og små og for at undgå 'ødelæggende' skift. Betænkningen må i dag karakteriseres som uhyre progressiv og på baggrund af et udviklings- og forskningsprojekt i en integreret institution, Murergården på Nørrebro, sætter denne workshop fokus på den integrerende tanke og de integrerede institutioners aktualitet.
Workshoppen baseres på et netop igangsat projekt VALUE (ERASMUS plus) som vil bidrage med ny viden om hvordan læringsfællesskaber mellem forskellige faggrupper i dagtilbud (pædagoger og pædagogmedhjælpere) kan styrkes gennem deltagelse i læringslaboratorier. Udviklingsforløbet sker i en kommune i Danmark i en periode på 9 måneder og belyser professionelles reflekterende, eksperimenterende innovative tilgang til at arbejde med diversitet. Deltagerne på workshoppen får lejlighed til at gå i dialog om dilemmaer, udfordringer og muligheder – også i det internationale samarbejde, der er knyttet til projektet.
Dagtilbud og pædagog-profession er under opbrud. På den ene side stilles der spørgsmålstegn ved den danske børnehavetradition og dens professionelle. På den anden side kommer området stadig højere op på den politiske og økonomiske dagsorden, og roses af OECD som ’den gyldne standard’. Både OECD og EU sidder med, når den danske dagsordenen for området sættes og kobles til forestillinger om bl.a. økonomisk vækst og livslang læring. Barnets dannelse er nu (også) et human kapital-anliggende. Denne workshop inviterer til diskussion om, hvorledes den professionelle kan få blik for muligheder og faldgruber i denne udvikling. Hvordan udvikle en glædes-affirmativ tilgang til pædagogisk dømmekraft, der kan gøre sin røst hørt i denne rivende udvikling?
Vi har længe kendt til pædagoger i folkeskolen – primært i børnehaveklasse eller 0. klasse og fritidsordninger på skolerne. Med reformen i 2013 var en af hensigterne, at pædagogerne skulle bidrage med deres særlige faglighed og indgå i ligeværdigt samarbejde med lærerne. Det ser ikke ud til, at denne hensigt er inden for rækkevidde. På baggrund af et mindre studie af skolepædagogers særlige indsats omkring lavt præsterende drenge vises nogle dilemmaer og problemstillinger: er skolepædagogen blevet brandslukker, lærervikar og underordnet læreren? Har den særlige pædagogiske faglighed erobret terræn? I workshoppen præsenteres eksempler fra hverdagens indsats.
