Aarhus Universitets segl

Konference:
Folkeskolens formål
til eftersyn

Igen i år præsenterer DPU, Aarhus Universitet, den nyeste forskningsbaserede viden
om udviklingen i skolen ved en stor konference.  Den 18. august giver 30 forskere i
7 oplæg og 10 workshops folkeskolens formål et eftersyn.

Konferencen blev afholdt 18. august 2015 på DPU, Aarhus Universitet.

Tidligere undervisningsminister Knud Heinesen sagde engang, at folkeskolens formålsparagraf er samfundets trosbekendelse til fælles værdier. Men hvad er egentlig formålet eller formålene med skolen, og hvordan lever den danske folkeskole op til disse formål?

Årets skolekonference på DPU, Aarhus Universitet sætter fokus på formål med skolen ved at give folkeskolens formålsparagraf et eftersyn.

Konferencen henvender sig til alle med interesse inden for feltet: Skoleledere, lærere, undervisere på professionshøjskoler, studerende, kommunale forvaltninger, meningsdannere, organisationer mv.

Formålsparagraffen

Fra lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009.

  • §1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

  • §2. Folkeskolen er en kommunal opgave, jf. dog § 20, stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. § 40 og § 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

 

Oplæg

  • Ning de Coninck-Smith: Fra enhedsskole til heldagsskole. Dansk skolepolitik og skoleudvikling siden 1970
  • Jan Mejding og Peter Allerup: Kundskaber og færdigheder. Lærer eleverne at læse, skrive og regne?
  • Jens Bruun og Jonas Lieberkind: Åndsfrihed, ligeværd og demokrati?
  • Ida Wentzel Winther: Filmfremvisning: ”Vi får lige en lufter” – skolereform i børnehøjde
  • Frans Ørsted Andersen: Tillid til egne muligheder og alsidig udvikling? - og hvordan trives danske elever?
  • Hanne Knudsen: Samarbejde med forældrene. Har vi en samarbejdende folkeskole?
  • Lars Geer Hammershøj: Hvilke(t) formål mangler folkeskolen at opfylde?

Læs præsentation af oplæg

Workshops

  • Almendannelse og professionsdannelse i indskoling, på mellemtrin og i udskoling
  • Uddannelsesteknologi og teknologiforståelse: fra prototype til TEKU-model
  • En svag karakter? Folkeskolereformens målsætninger og elever i faglige og sociale vanskeligheder
  • Fortrolighed med dansk kultur og historie - det nationale fællesskab til genforhandling i det 21. århundrede?
  • Er målstyret dannelse mulig? Om formålsparagraffen, de forenklede Fælles Mål og spørgsmålet om dannelse - fra et fagdidaktisk perspektiv
  • Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver
  • Seksualitet, skole og samfund – seksual-undervisningens (oversete) demokratiske potentialer
  • Standarder og motivation gentænkt
  • Opmærksomhedsledelse  og ’mindfulness’ i skolen?
  • Folkeskolens formål belyst gennem sammenhænge mellem evalueringspraksisser og inklusionsbestræbelser

Læs præsentation af workshops

K. E. Løgstrup: Skolens formål

Se K.E. Løgstrup foredrag om Skolens formål fra 1981
på det daværende Danmarks Lærerhøjskole, nu DPU.
Foredraget har præget de sidste 25 års tænkning om
skolen og dens opgave.

Videoptagelsen er stillet til rådighed af Løgstrup-Arkivet, Aarhus Universitet.

Tid og sted

Tirsdag d. 18. august, kl. 8.30-16.15

DPU, Campus Emdrup, Festsalen (A220), Tuborgvej 164, 2400 København NV