DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Temaspor

Unge, stress, og metal sundhed i det 21. århundrede

Imran Rashid

Specialist in Family Medicine, Keynote Speaker, Bestselling author and Serial entrepreneur, Centre for Healthy Digitalization

Digital Pollution - a new lifestyle risk factor?    
In this talk Specialist in Family Medicine & serial IT-entrepreneur Imran Rashid introduces a framework to describe the potential hazards caused by an “always on - always with”-lifestyle. 

Lone Overby Fjorback

Centerleder, Dansk Center for Mindfulness, speciallæge i psykiatri, lektor, PhD, Aarhus Universitet

Forfatter til bøger om mindfulness og medvirker i flere dokumentarfilm om træning af mental sundhed, der har dannet baggrund for udvikling af online-programmer

Mindful Skærmtid
Det er en gave og et problem at generation skærm har nye muligheder for viden, kommunikation og manipulation. Det er virkeligheden og vores ansvar, at de nye muligheder bliver en del af løsningen på vores individuelle og kollektive problemer. Skærmtid kan bruges intelligent, ligegyldigt og destruktivt. Vi kan lære af børn og unges måder at kommunikere på, og vi kan tilstræbe mindful skærmtid.

Kristine Rømer Thomsen

Lektor, Center for Rusmiddelforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Hvornår er vi afhængige af noget, og hvornår er et stort brug problematisk?
Bekymringer om børn og unges skærmtid fylder meget i medierne, og omtales ofte med “afhængigheds” begreber. Men hvornår er vi afhængige af noget? Og skulle vi i virkeligheden bekymre os mere om andre former for storbrug?

Skærme i skolen

Jesper Aagaard

Adjunkt, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Digital distraktion
Forskning viser, at fagligt irrelevant IT-brug i skolen er forbundet med lavere årskarakterer, dårligere prøveresultater og en svækket koncentrationsevne. Forskningen viser også, at eleverne er bevidste om disse negative konsekvenser. Men hvorfor gør de det så? Baseret på empirisk forskning i et dansk gymnasium vil oplægget forsøge at belyse dette fænomen samt hvordan det håndteres i praksis.

Jette Kofoed

Lektor, afd. for Uddannelsesvidenskab, Aarhus Universitet

Digital mobning: når meningsfulde fællesskaber kaster skygger 
Langt de fleste mobbecases har – fra mellemtrinnet og opefter – et digitalt spor. Hvordan kan vi forstå sådanne cases? Har mobning en meningsskabende side? Giver mobning fællesskab til nogen? Hvad bidrager teknologierne med? Og hvordan kan vi forstå fænomenet uden løftede pegefingre, der alene har travlt med at pege onde skærme og onde børn ud?

Andreas Lieberoth

Adjunkt i Pædagogisk Psykologi, DPU og Interacting Minds Center, Aarhus Universitet 

Skærm/skærm ikke? - effekterne af ni sæt mobilregler fra 602 skoler 
Frankrig har forbudt mobiltelefoner i skolen - sådan da... Men ingen kendte omfanget af mobiler i de danske folkeskoler før DPU I sommeren 2018 gennemførte Danmarks største undersøgelse af skolers skærmregler, som blev til rapporten Skærm / Skærm Ikke. Hvordan gør skolerne? Hvorfor? Hvordan er reglerne blevet til? Og navnligt, hvilken virkning har skolerne erfaret på fra digitale kompetencer, til ro i timen, leg og elevernes sociale samvær? 

Fra småbørn til (w)eenagere: hvad laver de egentlig på skærmen?

Stine Liv Johansen

Lektor, PhD, Center for Børns Litteratur og Medier, Aarhus Universitet

Børn på kommercielle, digitale platforme - brugere, forbrugere og producenter 
Når børn bruger digitale platforme er de på samme tid brugere, forbrugere og producenter. Computerspil og platforme som YouTube giver børn mulighed for at være kreative og skabende på nye måder, og det giver dem adgang til relevante legefællesskaber. Men hvad betyder det, når legepladsen er gennemkommerciel og styret af algoritmer? Og hvordan kan voksne støtte rammesætte børnenes digitale liv?

Winnie Alim

Senioranalytiker i Børns Vilkår

Nogle gange downloader jeg spil, uden at min mor og far opdager det”. Børnehavebørns liv med digitale medier
På baggrund af en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse med børnehavebørn præsenteres analyser, som giver et indblik i, hvordan børnene forstår og bruger digitale medier. Børnenes perspektiver suppleres med analyser af pædagoger og forældres kompetencer, holdninger og roller. Analyserne tydeliggør bl.a. kønsforskelle og de voksnes betydning for børnenes muligheder for at blive dannede i det digitale.

Maja Sonne Damkjær

Postdoc ved Center for Overvågningsforskning (CENSUS), Aarhus Universitet

Digital overvågning i familien – big brother, big business eller børneomsorg? 
Oplægget præsenterer og diskuterer digital overvågning i familien på baggrund af forskningsprojektet Childhood, Intimacy and Surveillance Practices på Aarhus Universitet (2016-2019): Hvorfor og hvordan foregår digital overvågning i familien? Hvilken rolle spiller mobile og sociale medier? Hvordan oplever børn og forældre overvågningspraksisser – og hvilke muligheder og udfordringer er digital overvågning forbundet med?

Samfunds-konsekvenser: mediepanik, overvågning og de nye monopoler

Bent Meier Sørensen

Professor mso i filosofi og organisation, CBS

Skærmenes invasion: magi, monopol, modstand 
Med udgangspunkt i sin bog Skærmens magi vil Bent Meier Sørensen diskutere, hvordan vores liv og ikke mindst vores uddannelsesverden er blevet fundamentalt forandret på få år, og pege på, hvilken ideologi eller ligefrem religion, vi via skærmene importerer. Mod de amerikanske monopoler som Facebook og Amazon skal vi træne de europæiske modstandsformer: evnen til at være alene, evnen til at gentage og evnen til at tale sammen.

Carsten Jessen
Jari Due Jessen

Carsten Jessen

Emeritus, ph.d., Center for Uddannelsesudvikling og Digitale Medier. Aarhus Universitet

Jari Due Jessen

Konsulent, Digiplay, ph.d. i leg, læring og digitale medier

Hvorfor opstår mediepanik?
En stribe af forskere, eksperter og debattører har gennem de seneste årtier advaret om skiftende digitale mediers farlige påvirkning af børn og unge med stort de samme argumenter. Imens er flere generationer blevet voksne og tilsyneladende endda velfungerende borgere. Vi har f.eks. ikke set nogen eksplosion i voldelige kriminalitet eller generationer med manglende sociale evner. Mediepanikker stopper ikke af den grund, for de handler grundliggende ikke om medier, men om hvordan vi forstår børns udvikling og leg.  

Mathias Osmundsen

Adjunkt, PhD, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Sociale medier: En gevinst eller forbandelse for demokratisk deltagelse?
Fremkomsten af sociale medier har forandret borgernes forhold til politik. På den ene side rummer sociale medier et enormt demokratisk potentiale. De er blevet en vigtig kilde til nyheder, og de sikrer, at borgerne nemt og hurtigt kan debattere politik med hinanden og politikerne. Men har de også en skyggeside? I dette oplæg kigges nærmere på de udfordringer sociale medier rejser for den demokratiske samtale og borgernes politiske engagement.

Gamerbørn: Fortnitebølge, forældrefrygt, og forretning

Rune Kristian Lundedal Nielsen

Adjunkt, Center for Computer Games Research, IT-Universitetet i København

Fejldiagnose: ‘computerspilsafhængighed'
‘Computerspilsafhængighed’ bliver snart en officiel diagnose i Danmark og store dele af resten af verden. I denne talk præsenteres et case studie af hvad der kan ske når unge mennesker fejlagtigt bliver diagnosticeret som “computerspilsafhængige”. 

Anne Brus

PhD, Postdoc

Kampen om computertiden – når diagnosekulturen møder computerspilkulturen 
Psykiatriske diagnoser og kategorier cirkulerer bredt og ikke alene blandt fagpersoner, men også blandt lægmænd og offentligheden eks i medierne og tests på hjemmesider. På den måde bruges diagnoser til at intervenere nogle af vor tids kulturelle udfordringer, her computerspilkulturen. Men er computerspilkulturen så syg som diagnosekulturen gør den til?

Anne-Mette Thorhauge

Lektor, Københavns Universitet

Forretningsmodeller i online gaming og deres implikationer for ’skærmtid’
De såkaldte ’free-to-play’ online spil bygger på forretningsmodeller, hvor spillerens tid, data og opmærksomhed bliver en central valuta. Det har betydning for spillenes konkrete design, der i højere grad for til formål at fastholde spillerne og ’monetarisere’ dem. Vi ser resultatet som ’afhængighed’ men det er mere konstruktivt at anskue det som utransparente forretningsmodeller, vi må opbygge en sund skepsis overfor.