DPU

Aarhus Universitets segl

Generation skærm

Hvad virker?
Er der et problem?
Hvad siger forskningen?

  • Konference på DPU i København 12. marts 2019

Om konferencen


De fleste af os har en oplevelse af, at det kan blive for meget med mobiltelefonernes evige vibration og lokken, og med streamingtjenester og venskaber på sociale medier er der altid noget der frister i onlinelivet. 

Både hjemme, i børnehaven og i skolen kæmper vi for at finde den rigtige balance – for selv de mest teknologikritiske stemmer kan ikke leve uden deres telefon og computer. Det er nødvendigt for vores arbejde, for vores liv, siger vi voksne til hinanden. Men hvad med vores børn? Sandheden er, at vi ikke ved noget med sikkerhed, men at Facebook, mobiltelefoner og Youtube alle bekymringer til trods, er nyt territorium for både forskere og praktikere. Er de helt uskadelige distraktioner. Eller er fremtiden mere dyster? Uanset hvad lader skærmene til at være en del af kulturen, vi ikke uden videre kommer af med. Og derfor har vi brug for at forene den nyeste forskning med kritik og praktisk viden. 

DPU har inviteret tre internationale topstemmer til at drøfte den nyeste forskning om livet med skærmene med en række danske eksperter, praktikere og kritikere.

Der er lagt op til både viden, kritik og nuancer, på vejen imod praktiske svar:

Påvirker skærmene børn og unge psykologisk – eller er det et spørgsmål om normer, tid og prioriteter? Hvad er i orden for små børn? Har ungdomsgenerationen det skidt – og hvornår handler det eventuelt om mobilen eller sociale medier? Hvad stiller man op rent praktisk? I skolen? Derhjemme? I børnehaven? Hvad laver t(w)eenagerne overhovedet på skærmen? 

Kort sagt: Hvad siger den nyeste forskning om ”generation skærm” – og hvad betyder det i praksis?

Tid og sted:


  • Tirsdag 12. marts 2019 kl. 9:30-16:00
  • DPU, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV

Pris og tilmelding:


  • Pris for deltagelse: 1.250,00 kr. (inkl. moms)
  • Nedsat pris for studerende: 450 kr. (inkl. moms)