Målstyret undervisning er proaktiv undervisning. Det betyder, at eleverne ikke alene undervises i et indhold, men at de også undervistes med henblik på at nå fastlagte mål. Ved proaktiv undervisning tilpasses undervisningen ikke blot til den enkelte elevs læringsbehov, tilpasningen sker i bevidsthed om det eller de mål, eleven forventes at nå. Målstyret undervisning er en proces, der begynder med det, der traditionelt er blevet betragtet som slutningen, nemlig det mål, eleverne forventes at nå. Med betegnelsen proaktiv undervisning signaleres det, at undervisningen vil et bestemt sted hen med eleverne. Der vil blive gjort rede for, at målstyret undervisning er en cirkulær proces, der forløber i en række trin over tre faser: Planlægning, gennemførelse og evaluering.
Kompetencemålene i de nye Fælles Mål for folkeskolen er formuleret i tre overordnede punkter, der dækker fagenes hvad, hvordan og hvorfor. Fælles mål er beskrevet i en lang række færdigheds- og vidensmål, der er udtryk for en forenkling i forhold til tidligere Fælles Mål. På den anden side kan de selv samme mål også læses som udtryk for en øget kompleksitet. I denne plenarsession præsenteres og diskuteres a) det færdige produkt og den logik, der ligger bag Fælles Mål, med udgangspunkt i faget dansk, og b) et perspektiv på hvordan dokumenter som Fælles Mål kan bruges som afsæt for at udvikle en eksplicit læringsmålstyret praksis i den daglige undervisning, med udgangspunkt i faget matematik.
Klasseledelse er indenfor forskningen et omdiskuteret begreb med en lidet flatterende oprindelse i teorier fra midten af sidste århundrede, der lagde vægt på adfærdsregulering og lydighed. Selvom man også i dag kan høre enkelte stemmer plædere for afretning som tilgang til klasseledelse, så vil de fleste nutidige både praktikere og forskere tænke klasseledelse som en pædagogisk og didaktisk udfordring, der kræver stærk indsigt i sammenhængene mellem sociale og faglige udviklingsprocesser. I foredraget fokuseres på, hvordan klasseledelse kan forstås i en tid, hvor kravet er øget uddannelse til alle, inklusion af 96% af alle børn i almindelig undervisning, og hvor målet om fagligt dygtige, innovative, kreative, fleksible og samarbejdskompetente børn og unge er på dagsordenen. Med sådanne mål for børns og unges udvikling sættes nye standarder for den form for autoritet og støtte, de professionelle voksne i skolerne skal bidrage med.
Dette keynote indlæg tager udgangspunkt i koblingen mellem trivsel og øget faglighed, da begge er centrale indsatsområder i skolereformen. Indlægget argumenterer for, at arbejdet med at øge fagligheden blandt eleverne med fordel kan tage udgangspunkt i forskning og viden fra den sundhedsfremmende skole. Forskning viser, at ved at fokusere på en ’whole-school approach’, en helhedstilgang til skoleudvikling, er det muligt at fremme elevers, læreres og pædagogers trivsel i skolen med et bedre læringsudbytte for eleverne. En helhedstilgang til skoleudvikling har fokus på, hvordan den pædagogiske og didaktiske praksis kan involvere eleverne i undervisningen, hvordan skolens fysiske og psykiske miljø kan understøtte trivslen blandt elever, lærere og pædagoger og ikke mindst, hvordan samarbejdet på skolen og mellem skole og lokalsamfund har betydning for elevernes trivsel og øget faglighed.
Folkeskolens ontologi og dermed også de ledelsesformer, der knytter sig til den, er under markant forandring. Ændringerne skyldes især et øget (inter)nationalt og lokalt fokus på læring og læringsudbytte. Forskydning af ledelsesformen kan betegnes som læringscentreret. Ledelse anno folkeskolens 200 års jubilæum og skolereform er et anliggende om ikke blot at lede på læring, men også på den læring der potentielt og optimalt kan finde sted. Dette læringsimperativ indvarsler således en aktuel ledelse som på den ene side er mere standardiseret og målrettet, og på den anden en langt mere vidtrækkende metier, der arbejder på et helt andet niveau, og som snarere end at disciplinere 'potentialisere' gennem at lede på skolens affektive intensitet og rytmer, forbindelser og mellemrum, fra neuron til organisation. Det er ledelse -all inclusive. Eller er det?
Center for Strategisk Uddannelsesforskning har nu bestået i fire år, og vi er med 14 involverede videnskabelige medarbejdere, seks ph.d.’er og fem postdocs godt i gang, og der foreligger mange interessante resultater eller delresultater. Der er resultater om, hvorledes deltagelse i højkvalitetsdagtilbud indvirker på afgangsprøvekaraktererne i folkeskolen. Der er resultater vedrørende skolestartsalderens betydning, informanters forskellige vurdering af børns funktion, ADHD diagnosen, social arv, klassestørrelsens betydning. Undervejs er også en undersøgelse af skolestørrelsens betydning. Der er gennemført et RCT-forsøg med undervisning i klasseledelse. Endelig er der foretaget en serie undersøgelser af problemer i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne. Ved konferencen vil centerleder Niels Egelund fortælle om de resultater, der indtil nu er opnået.
