Aarhus Universitets segl

Oplæg

Fra enhedsskole til heldagsskole. Dansk skolepolitik og skoleudvikling siden 1970

Professor MSO  Ning de Coninck-Smith

Det store projekt Dansk skolehistorie, hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år er nu afsluttet, og det sidste bind trækker udviklingen op til i dag, med fire skolereformer love og fem ændringer af formålsparagraffen – og ikke mindst en udfordring fra de internationale undersøgelser. Det er en kompleks og forbundet fortælling med mange nye aktører og gamle i nye roller.


 

Kundskaber og færdigheder. Lærer eleverne at læse, skrive og regne?

Lektor Jan Mejding og professor Peter N. Allerup

Fra grim ælling til svane med pubertetsproblemer

Det er nu mere end 20 år siden, at de yngste elever i det danske skolesystem første gang deltog i en international læseundersøgelse. Siden da er meget ændret og internationale undersøgelser har fået lov at sætte dagsordenen i den politiske debat. Hvad har vi lært af de forudgående læseundersøgelser og hvorfor overhovedet deltage i sådanne internationale målinger?

Fra rødder til kvadratrødder: Danske elever har lært at regne

Matematikprogressionstendenserne fra 1995 til 2015 belyst gennem The International Association for the Evaluation of Educational Achievement's (IEA) briller.


 

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati?

Lektor Jens Bruun og lektor Jonas Lieberkind

Folkeskolen skal forberede eleverne til et liv i et samfund med frihed og folkestyre. Når vi ser på den opgave i et internationalt og komparativt lys, hvordan står det da til med de danske elevers kundskaber og forståelse for ”åndsfrihed, ligeværd og demokrati”, og hvordan oplever eleverne selv skolen som et miljø for demokratiske dannelse.


 

”Vi får lige en lufter” - skolereformen i børnehøjde (film, 23 minutter)

Lektor Ida Wentzel Winther

Formand for KL's Børne- og Kulturudvalg Anna Mee Allerslev skriver, at ”eleverne er med den nye folkeskolereform i centrum, og i dialog med eleverne bliver der sat mål for den enkeltes læring. /…/ både skolelederne, lærerne, pædagogerne, forældrene og ikke mindst eleverne er klar til at gå nye veje” (Den Offentlige, d. 12/11-14).  Men hvordan forstås reformen hvis man spørger eleverne? Har de hørt om den? Mærket den? Hvad går den går ud på? Ved de hvad understøttende undervisning, faglig fordybelse og bevægelse er for noget? Er der kommet dialog med eleverne? Er de blevet inddraget og har man brugt denne oplagte mulighed for opdragelse til demokrati?

Denne forskningsfilm er lavet i foråret 2015 og der indgår ca. 80 elever fra 4.-8. klassetrin, fordelt på 7 skoler rundt om i Danmark.  Her kan man bl.a. se, at der hos elevernes er stor vilje til og forsøg på, at forstå, hvad skolereformen er for noget. De mærker længere dage, oplever flere lektier. Men ellers præger forvirringen: Det er simpelthen ikke tydeligt hvad faglig fordybelse og understøttende undervisning er. Eleverne ved, at de er blevet lovet mere bevægelse, men ’puf’ så forsvandt den.


 

Tillid til egne muligheder og alsidig udvikling? Hvordan trives danske elever?

Lektor Frans Ørsted Andersen

Debat og forskning viser, at vi i den danske skole, især i overbygningen, har et stigende antal elever, der ender i to uheldige ydergrupper: restgruppen og stressgruppen. Restgruppen lærer ikke nok, er uengagerede og uambitiøse og mange af dem dropper i sidste ende helt ud og består ofte ikke engang folkeskolens afgangsprøve. De har ikke lyst til læring, er ikke motiverede for uddannelse, de opsøger i stedet subkulturer, fx spille-, bande eller misbrugsfællesskaber, der kan give dem tilhørsforhold, tryghed og identitet. Stressgruppen er helt modsat: overambitiøse, stræbsomme, overpræsterende og lider af perfektionisme og mistrivsel. De bliver ofte isolerede og nervøse og kan ende med selvskade og psykisk lidelse. Det afbalancerede ”midterfolk” forsvinder langsomt.  Noget tyder derfor på, at vores skole ikke formår at etablere det gode, normale og afbalancerede skoleliv, der kan fremme både trivsel og læring - altså det vi kunne kalde ”almen dannelse” eller ”alsidig personlig udvikling”.  Men hvorfor? Hvad er årsagerne?  Og hvordan imødegå problemet, baseret bl.a. på projekter, Frans Ørsted Andersen deltager i.


 

Samarbejde med forældrene. Har vi en samarbejdende folkeskole?

Lektor Hanne Knudsen

Med skolereform, med inklusion og med idealerne om læring frem for undervisning øges ambitionerne for samarbejdet mellem folkeskole og forældre. Skolen ses ikke som det eneste sted, og lærerne ikke som de eneste voksne, der bidrager til elevens læring og trivsel. Andre voksne i og uden for skolen bliver relevante: pædagoger, psykologer, inklusionskonsulenter, frivillige og forældre skal på banen, når læring ses som noget, der kan foregå hele døgnet, hele ugen, og når også elevens trivsel sættes som mål.  Samarbejdet med forældre får nye former og formål, og der opstår nye muligheder og udfordringer.


 

Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler i folkeskolens formålsparagraf?

Lektor Lars Geer Hammershøj

Hvad er forskellen mellem den eksisterende formålsparagraf, der er ideal og som politisk beslutning afspejler den ’eksisterende generations’ orienteringer, og et formål for skolen, der er diagnostisk i den forstand, at der spørges forskningsmæssig til, hvad den ’kommende generation’ har brug for at lære og dannes til for at klare sig i fremtidens danske samfund? Oplægget undersøger forskellen mellem de to formål og konkludere på den baggrund, om der er formål som folkeskolen mangler.